Kommentatorer: Tvivl om hvorvidt grundlag for nedlukning kan skade Mette F.

Ifølge dokumenter anbefalede sundhedsmyndighederne ikke en nedlukning af landet, som det skete 11. marts

Statsminister Mette Frederiksen (S) igangsatte en nedlukning af landet 11. marts. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) igangsatte en nedlukning af landet 11. marts. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Tvivl om, hvorvidt nedlukningen af Danmark under coronakrisen var en politisk eller sundhedsfaglig beslutning, svækker troværdigheden til både statsminister Mette Frederiksen (S) og andre myndigheder.

Det vurderer politisk kommentator Noa Redington.

- Kommunikationen begynder at fremstå en smule flosset, siger han.

Jyllands-Posten fortæller i en længere artikel fredag om forløbet ved nedlukningen af landet 11. marts.

Her fremgår det af flere dokumenter, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ikke anbefalede en nedlukning af landet.

De radikale vil nu have en uvildig undersøgelse af forløbet. Venstre vil ifølge Jyllands-Posten have statsministeren i samråd.

Parlamentarisk får det ikke nogen konsekvenser, vurderer Noa Redington.

Men sagen kan blive et problem, hvis der kommer en bølge to af coronaepidemien.

For der er sået tvivl om, hvorvidt tiltagene under coronakrisen er politiske beslutninger, eller om de er taget på et sundhedsfagligt grundlag.

- Der er uklarhed. Der tegner sig et billede af, at nogle beslutninger er blevet taget på et tvivlsomt grundlag og af en meget lille kreds af mennesker, siger Noa Redington.

Politisk kommentator Hans Engell siger, at der først og fremmest er sået politisk splid med sagen.

Han spår, at der vil komme en større undersøgelse af håndteringen af coronakrisen senere hen.

Måske kan der endda blive tale om en decideret kommission.

- Jeg tror, der vil være et meget stort behov hos politikerne og hos embedsværket for at få en fuldstændig redegørelse. Dag til dag, time til time, siger Hans Engell.

Begge kommentatorer mener dog også, at danskerne grundlæggende er tilfredse med håndteringen.

Det skyldes, at vi ikke har set så mange dødsfald eller smittetilfælde som for eksempel i nabolandet Sverige, påpeger Noa Redington.

- Jeg tror ikke, nogen sætter spørgsmål ved, at den danske operation har været en succes.

- Det tror jeg, er det, der fæstner sig ude i vælgerdybet, siger Noa Redington.

FAKTA: Sådan var forløbet omkring nedlukningen 11. marts

Da statsminister Mette Frederiksen (S) sendte offentligt ansatte hjem, lukkede institutioner og skoler og lukkede store dele af Danmark ned, begrundede hun det med, at det var en anbefaling fra 'myndighederne'.

Ifølge Jyllands-Posten var det dog ikke umiddelbart Sundhedsstyrelsens anbefaling at handle så drastisk.

Her er et overblik over forløbet i dagene, inden landet lukkede:

* 27. februar: Den første dansker blev bekræftet smittet. Herefter kaldte statsministeren regeringens sikkerhedsudvalg sammen.

* 28. februar: Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, opfordrede i et brev til Sundhedsministeriet, at der kun burde bruges tvang i 'konkrete situationer', hvor der var 'særlig stor risiko for smittespredning'.

Han pegede i brevet på store og tætte forsamlinger, som musikfestivaler, spejderlejre og lignende.

* 6. marts: Mette Frederiksen frarådede på et pressemøde arrangementer med flere end 1000 deltagere. På pressemødet opfordrede hun også befolkningen til at holde afstand.

* 10. marts: Mette Frederiksen holdt endnu et pressemøde, da 156 personer var bekræftet smittet med coronavirus.

Samme dag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et dokument med mulige tiltag mod coronavirus.

Søren Brostrøm har refereret til dokumentet, som sundhedsmyndighedernes værktøjskasse.

På listen stod ikke nedlukninger og tvangsindgreb.

* 11. marts: Mette Frederiksen holdt sit historiske pressemøde, hvor hun lukkede Danmark delvist ned. Her henviste hun til, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling.

Kilder: Jyllands-Posten.