Kommune skal spare halv milliard: Sådan kunne det gå SÅ galt

Norddjurs Kommune skal spare 115 millioner kroner om året de næste fire år - ellers risikerer den at blive sat under administration

Beboere i Byen Trustrup i Norddjurs Kommune har sat til salg skilte op foran derers huse, selv om de ikke er sat til salg endnu. De gør det i protest over udsigten til, at den lokale skole lukkes som følge af de massive sparekrav, der er i Norddjurs kommune. Foto: Ernst Van Norde
Beboere i Byen Trustrup i Norddjurs Kommune har sat til salg skilte op foran derers huse, selv om de ikke er sat til salg endnu. De gør det i protest over udsigten til, at den lokale skole lukkes som følge af de massive sparekrav, der er i Norddjurs kommune. Foto: Ernst Van Norde

I 2010 strammede VK-regeringen grebet om kommunerne ved at indføre økonomiske sanktioner som straf for rod i regnskaberne. Samme år blev Jan Petersen valgt som borgmester i Norddjurs kommune.

Ekstra Bladet i Norddjurs Kommune

Ekstra Bladet er taget til Norddjurs for at afdække de massive besparelser, der rammer borgerne i kommunen.

Vi taler både med de mennesker, det berører og stiller de politikere, der står bag den katastrofale økonomi, til ansvar.

Ved kommunalvalget i 2017 genvandt socialdemokraten posten som øverste chef i Norddjurs Kommune. Men bare et halvt år senere - i juni 2018 - viste der sig alvorlige sprækker, fejl og et kæmpe underskud på kommunens budgetter.

Her kom det nemlig frem, at kommunen på den nordlige del af Jyllands 'næse' er i så alvorlige økonomiske problemer, at man over de næste fire år skal spare en svimlende sum på 460 millioner kroner.

Se også: Mangler en halv milliard kroner: Birgit betaler prisen

Katastrofal fejlbudgettering
Jan Petersen har gentagne gange været ude i medierne og forklare, at den økonomiske lussing, der nu vil ramme borgerne i den pressede kommune, skyldes en 'en kæmpe fejl' i udregningerne for budgettet.

Her har man især undervurderet en stigning på udgifterne til de såkaldte 'svage borgere', som modtager overførelsesindkomster. Ifølge borgmesteren viste budgetrevisionen fra december 2017 et såkaldt merforbrug på overførselsområdet på 8,9 millioner kroner.

I 2018 er det beløb hele 55 millioner kroner. Derudover har kommunen indrømmet, at den ikke tog højde for et efterslæb på fleksjob og førtidspension. Et efterslæb, man mener er opstået, da den statslige refusion er faldet fra 35 procent af forsørgelsesudgiften til 20 procent.

Det betyder konkret, at de borgere, der er på ydelser som efterløn, fleksjob og ressourceforløb, først fik sine penge senere til en højere udgift for kommunen.

Borgmester tager ansvaret
Og pilen for den katastrofale fejlbudgettering og rodet i økonomien peger kun en vej, har borgmesteren tidligere fortalt Ekstra Bladet:

- Det er sket på min vagt, så ja, pilen peger på mig, og det accepterer jeg fuldt ud. Men ellers er jeg ikke optaget af, hvilken personlig, politisk pris situationen kan få for mig. Vi har nogle problemer, som skal løses, og det er det, der betyder noget. Udgifterne til forsørgelse har udviklet sig uventet i dette forår. Det er her, den store katastrofe er, og havde vi kunnet forudse den udvikling, havde vi selvfølgelig gjort noget.

Artiklen fortsætter under billedet...

Borgmester Jan Pedersen lægger sig fladt ned og tager det fulde ansvar for den horible situation, som hans kommune lige nu befinder sig i. Foto: Ernst Van Norde
Borgmester Jan Pedersen lægger sig fladt ned og tager det fulde ansvar for den horible situation, som hans kommune lige nu befinder sig i. Foto: Ernst Van Norde

Nyt budget på plads
Får kommunen ikke styr på økonomien, har økonomi- og indenrigsministeriet allerede truet med at sætte den under administration. Derfor besluttede man i Norddjurs i sommer at indføre et ansættelses- og anlægsstop på grund af den hårdtprøvede økonomi.

Men det er langt fra nok. En symbolsk handling nærmest. Den helt store sparekniv skal svinges, og kommunens godt 38.000 indbyggere holder i den grad vejret før byrådets 27 medlemmer tirsdag klokken 17 skal vedtage en af nyere tids største sparerunder.

25. september blev der nemlig indgået et budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti om budgettet for perioden 2019-2022 i Norddjurs Kommune.

På dagsordenen for mødet, der ligger tilgængelig på kommunens hjemmeside, fremgår det blandt andet præcist, hvor meget man vil spare hvert enkelt år frem mod 2022.

'Norddjurs Kommune er i en vanskelig økonomisk situation, og det afspejler sig i budgetaftalen, hvor der er aftalt besparelser på driften på 58,8 mio. kr. i 2019, 113,3 mio. kr. i 2020, 129,7 mio. kr. i 2021 og 145,9 mio. kr. i 2022', står der i dagsordenen.

Sådan svinger kommunen sparekniven

Budgetforslaget rummer blandt andet følgende elementer:

  • En skattestigning på 1,1 procent for borgerne
  • Rammebesparelser på samtlige serviceområder på 58,8 mio. kr. i 2019 stigende til 113 mio. kr. i 2020
  • Anlægsniveauet sænkes til cirka 27 mio. i 2019
  • Lukning af åbne aktivitets- og cafetilbud
  • Reduktion i tilbuddet om forebyggende træning
  • Rengøring i ældres hjem tilbydes fremover hver trejde uge - modsat hver anden uge i dag)
  • Den generelle normering på plejecentre og i hjemmeplejen reduceres med ti procent
  • Elever fra overbygningen (7.-9. klasse) på Ørum Skole skal fordeles ud på de omkringliggende skoler i kommunen
  • Lukning af en af de to skoler: Toubro Børneby eller Mølleskolen (beslutning udskudt)
.

Ekstra Bladet er tirsdag på plads foran rådhuset i Grenaa, hvor politikerne skal vedtage spareplanen for de næste fire år.

Ekstra Bladet vil de kommende dage yderligere afdække de kaotiske forhold i Norddjurs Kommune.

Læs mere her:

Se også: Danmarks ældste færgerute i fare for at blive lukket

Se også: Mangler en halv milliard kroner: Birgit betaler prisen

Se også: Nedskæringer overalt i Danmark: Sådan får velfærden hug

Se også: Velfærdschok: Nye besparelser på børn og ældre på vej

Fra venstre mod højre er det Tina Glud, Nina Nielsen, Karin Carlsen, Carsten Hering, Jette Jensen, Stefan Bak og Pernille Pedersen. De to mænd bagest er fra venstre Søren Bilde Nielsen og Thomas Wagner. Gruppen af Trustrup-borgere mødtes i går til kaffe hos Pernille Pedersen, inden de gentog deres protest-kampagne med opstilling af 25-30 Til Salg-skilte på en villavej for at symbolisere, at de frygter, at en skolelukning vil lukke hele deres samfund ned. Foto Ernst Van Norde Samfund - 4. okt. 2018 - kl. 19:03 Beboere i oprør: De vil lukke vores samfund

189 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere