Kontanthjælpsfamilie: Regeringen har hul i hovedet

Hvis regeringens udspil om kontanthjælpsloftet bliver en realitet, kan det betyde, at familien her bliver nødt til at flytte. I værste fald må de flytte fra hinanden

For ægtepar, hvor begge personer er kontanthjælpsmodtagere, kan fremtiden se dyster ud.

De risikerer nemlig at blive fattigere, hvis regeringens kontanthjælpsloft bliver vedtaget i folketinget. Venstre-regeringen mener nemlig, at de ægtepar skal sige farvel til boligstøtte og en særlig ydelse, der kan gives, hvis lejemålet er for dyrt.

Daniel Sørensen og Maibritt Pedersen fra Næstved er begge kontanthjælpsmodtagere. De får hver 14.400 kroner før skat og deler en boligstøtte på 1265 kroner. En ydelse, der får hele økonomien til at løbe rundt.

- Det lyder som et lille beløb, men vi er afhængige af det. Det gør, at vi med nød og næppe får økonomien til lige at løbe rundt. Hvis vi mister boligstøtten, har vi ikke råd til at blive boende, fortæller Maibritt Pedersen til Ekstra Bladet.

Parret har sammen to sønner på 10 og 14 år, og så har Maibritt Pedersen to ældre sønner fra et tidligere forhold. Det er særligt børnene, der vil kunne mærke, at mor og far får færre penge mellem hænderne.

- Det vil gå ud over vores børn, og der er i forvejen ikke mange penge at rykke med. Der er langt fra penge til fredags-slik hver weekend, og hvis vi skal lave noget sammen, skal vi gå efter de gratis tilbud, siger Maibritt Pedersen til Ekstra Bladet.

Se også: Sådan bliver kontanthjælpsloftet: Løkkes blå venner er skuffede

Intet arbejde uden uddannelse
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard fortalte fredag til et pressemøde, at kontanthjælpsloftet skal ses som et incitament til at få flere kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet.

Han fortæller, at arbejdsløsheden er faldet, men det har familien ikke mærket noget til.

- Min mand vil jo gerne arbejde, og han leder med lys og lygte. Han har været til mange jobsamtaler, men han hører ikke noget. Der er desværre mange, der har en opfattelse af, at vi kontanthjælpsmodtagere ikke vil arbejde, men det er bare ikke rigtigt.

- Der er ikke nogen job, og særligt ikke når man som min mand ikke har nogen uddannelse og er selvlært, mener Maibritt Pedersen.

- Der er blevet stillet et krav om, at man som kontanthjælpsmodtager skal arbejde 225 timer om året. Nogle vil måske tænke, at det ikke er ret meget - det kan man godt. Hvordan ser jeres situation ud?

- Jeg vil rigtig gerne arbejde, men jeg har slidgigt i hele ryggen. Jeg kan stå op fem-ti minutter ad gangen, og så skal jeg sidde ned igen. Så jeg kan ikke stå til rådighed i 225 timer, forklarer Maibritt Pedersen til Ekstra Bladet.

Overholder ægtepar ikke arbejdskravet, vil regeringen fjerne deres ret til to overførelses-indkomster om måneden og kræve, at ægteparret til sammen skal leve for 14.400 kroner før skat om måneden.

Noget, som Maibritt Pedersen mener, er helt urealistisk.

- De (regeringen, red.) har hul i hovedet. Det vil sige, at fire mennesker plus to weekend-børn skal leve for 2500 kroner om måneden, når alle regninger er betalt. Det skal blandt andet dække mad, tøj og uforudsete regninger. Hvis det kommer dertil, så er vi også nødt til at flytte fra hinanden, vurderer Maibritt Pedersen til Ekstra Bladet.

'De skal passe mine børn'
Oven i den månedlige besparelse og arbejdskravet på 225 timer om året mener regeringen, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for at arbejde året rundt.

Det betyder, at regeringen også sløjfer kontanthjælpsmodtagernes ferie.

- Hvis jeg skal stå til rådighed 24 timer i døgnet 365 dage om året, skal kommunen komme og passe mine børn. Jeg har ikke penge til at betale for en SFO, og de kan ikke være alene. Så jeg vil da se frem til, at de kommer her og passer dem, afslutter Maibriit Pedersen overfor Ekstra Bladet.

Se også: Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst seks uger

Se også: Neergaard: Alle kontanthjælpsmodtagere skal altid stå til rådighed

582 kommentarer
Vis kommentarer