Kontroversiel kandidat godkendt som højesteretsdommer

Afstemningen i USA's senat blev afbrudt flere gange af protester fra tilhørere. Men Kavanaugh blev valgt

Brett Kavanaugh har været i centrum for adskillige anklager om sexovergreb. Nu er han godkendt som højesteretsdommer. Foto: AP
Brett Kavanaugh har været i centrum for adskillige anklager om sexovergreb. Nu er han godkendt som højesteretsdommer. Foto: AP

Det amerikanske senat har godkendt Brett Kavanaugh som ny dommer i højesteret.

Afstemningen lørdag aften dansk tid blev flere gange afbrudt af høje tilråb fra tilskuerpladserne.

Men afstemningen blev gennemført, og 50 senatorer stemte for at gøre Brett Kavanaugh til højesteretsdommer.

48 senatorer stemte nej.

Kavanaugh regnes for at være en konservativ dommer, og han er den anden dommer, som USA's præsident, Donald Trump, har fået ind i højesteret.

Kort efter afstemningen i Senatet lykønskede Trump Kavanaugh på Twitter.

En højesteretsdommer sidder på livstid, og de nomineres af den siddende præsident.

Der er ni af dem, og der er nu et konservativt flertal - altså et flertal af dommere, der har traditionelle republikanske synspunkter, når det for eksempel gælder abort og våbenlovgivning.

Valget af Kavanaugh kommer efter nogle dramatiske uger, hvor Kavanaugh blev beskyldt for seksuelle overgreb.

Det udløste blandt andet en høring i Senatets retsudvalg, hvor Christine Blasey Ford blev udspurgt, om hvad Kavanaugh gjorde mod hende tilbage i 1980'erne, da han var 17 og hun 15.

Kavanaugh forsvarede sig i samme høring.

Derefter lavede FBI en hurtig undersøgelse af sagen.

Der har også været demonstrationer mod Kavanaugh, men det har ikke rokket ved, at den 53-årige mand nu er valgt som højesteretsdommer på livstid.

Donald Trump har stået bag sin kandidat under hele dramatikken.

Ved et vælgermøde tidligere på ugen lavede han også grin med Fords udtalelser om Kavanaughs overgreb.

Det ventes, at Kavanaugh tages i ed som højesteretsdommer hurtigt. Reuters citerer en erklæring fra højesteretten, der siger, at det sker senere lørdag.

Han bliver så kollega med fire liberale højesteretsdommere og fire andre konservative.

Reuters skriver, at det ventes, at højesteretten i den nære fremtid skal behandle spørgsmål, der involverer abort, indvandring, rettigheder for homoseksuelle og spørgsmål om stemmeret.

OVERBLIK: Kavanaughs svære vej til højesteretsdomstolen

Brett Kavanaugh kan efter lørdagens afstemning i USA's Senat kalde sig højesteretsdommer.

Men vejen dertil har været lang.

Tre kvinder har undervejs beskyldt Kavanaugh for seksuelle overgreb, der førte til en høring i Senatets retsudvalg og en FBI-efterforskning.

Du kan læse mere om forløbet her:

* 10. juli nominerer USA's præsident, Donald Trump, Brett Kavanaugh til en plads i landets højesteret, efter at højesteretsdommer Anthony Kennedy har meddelt, at han går på pension.

* 4. september påbegyndes Senatets høring af Kavanaugh.

* 16. september står 51-årige Christine Blasey Ford, der er professor i klinisk psykologi ved Palo Alto University i Californien, frem i avisen The Washington Post. Hun påstår, at hun under en high school-fest i 1980'erne var udsat for et seksuelt overgreb af den dengang 17-årige Kavanaugh.

* Samme dag kræver flere senatorer afstemningen om Brett Kavanaugh udsat.

* 17. september meddeler Senatets retsudvalg, at det vil holde en offentlig høring for at komme til bunds i anklagerne. Begge parter får mulighed for at vidne under høringen.

* 23. september står endnu en kvinde frem og anklager Kavanaugh for overgreb. Denne gang drejer det sig om Deborah Ramirez, der påstår, at Kavanaugh har presset sine kønsdele i hovedet på hende. Dette skulle være sket i 1980'erne.

* 26. september dukker en tredje kvinde op med anklager mod Kavanaugh. Hun anklager ham for at hælde stoffer og/eller stærk alkohol i "punch" ved flere fester og for at have "stået i kø" til gruppevoldtægter af piger i 1980'erne.

* 27. september afgiver Kavanaugh og Ford forklaring under en ni timer lang høring i Senatets retsudvalg. Kavanaugh afviser fortsat alle anklager.

* 28. september godkender Senatets retsudvalg nomineringen af Brett Kavanaugh med 11 mod 10 stemmer.

* 4. oktober frifinder FBI Kavanaugh for anklager om overgreb.

* 5. oktober stemmer et flertal af senatorer, 51 mod 49, for, at den endelige afstemning om Brett Kavanaughs nominering skal finde sted inden for 30 timer.

* To afgørende senatorer meddeler, at de vil stemme på Kavanaugh i højesteret.

* 6. oktober stemmer Senatet om Kavanaughs plads i højesteret. 50 senatorer stemmer ja, 48 senatorer stemmer nej.

623 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere