Kontroversiel whistleblower fortsætter med at ryste USA

Whistlebloweren Chelsea Manning mener, at USA's nuværende immigrationspolitik er 'etnisk udrensning'

Store dele af verden så målløse til i foråret 2010, hvor en video af amerikanske tropper, der dræbte ubevæbnede civile irakere, cirkulerede på nettet.

Det var bare én af over 600.000 fortrolige filer, der blev lækket. Kvinden bag den massive afsløring var efterretningsanalytikeren Chelsea Manning.

Selv om hun blev idømt den hårdeste straf, der nogensinde er givet for at lække amerikanske militærhemmeligheder ifølge mediet The Guardian, fortsætter hun med at skælve den amerikanske grundvold.

Med et ønske om flere rettigheder til transkønnede, mindre statslig overvågning af borgere og en lempet immigrationspolitik stillede den 30-årige kvinde i januar op til valg om at blive Demokraternes kandidat til guvernørposten i delstaten Maryland.

Og hun holder sig bestemt ikke tilbage, når det kommer til at udtrykke, hvilke politiske problemer hun mener, at landet oplever.

- I.C.E. (de amerikanske immigrationsmyndigheder, red.) bliver mere aggressive. Det er taktikken for et autoritært regime, som begynder en etnisk udrensning. Som med ethvert forsøg på etnisk udrensning skal vi kraftfuldt modstå en sådan taktik, skriver hun på sin hjemmeside.

- Vi kan ikke blive ved med at vente på det næste valg og det næste valg. Vi bliver nødt til at tage deres magt fra dem (magthaverne, red.).

Manning meldte i januar, at hun stillede op mod Ben Cardin, som har været Demokraternes kandidat i delstaten i to perioder. 26. juni tabte hun valget, hvor hun fik 5,7 procent af stemmerne. Ben Cardin fik 80,4 procent.

Republikaneren Larry Hogan har siddet på guvernørposten i delstaten siden 2015.

Den tidligere analytiker har fortalt, at det var hendes forargelse over, at hun i sin tid i militæret så en anden verden end den, som blev vist det amerikanske folk gennem medierne, der drev hende til at dele de militære hemmeligheder for år tilbage.

En handling, der resulterede i en dom på 35 års fængsel. Dommen blev forkortet til syv år af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.

Chelsea Manning blev løsladt i maj 2017, og hun er som transkønnet blandt andet blevet fortaler for transkønnedes rettigheder.

Desuden anvender hun erfaringen med syv år bag tremmer, når hun i taler og interviews argumenterer for, at fængselssystemet bør lukkes, og at staten i stedet bør tilbyde social hjælp og rehabilitering til de indsatte.

- Fængselssystemet kan ikke blive reformeret. Vores fængselssystem bliver nødt til at lukke ned, og vores fanger skal sættes fri, skriver hun på sin hjemmeside.

Ud over at løslade fanger gik hun til valg på gratis sundhedspleje til alle og afskaffelse af landets grænsekontrol.

Selv om hun ikke kunne gå hjem med en sejr ved valget i delstaten 26. juni, har indsatsen stadig haft en stor betydning, mener hun.

- Om vi vinder eller taber, så er vores kampagne en del af et voksende politisk oprør. Vores magt er ægte. Vores bevægelse er større end noget valg, og det politiske etablissement ignorerer vores stemmer til deres eget tab, sagde Manning i en udtalelse, efter at resultaterne fra valget blev offentliggjort.

I USA møder hun blandt andet stor modstand fra den amerikanske præsident, Donald Trump, som har kaldt hende for en 'utaknemmelig forræder'.

Torsdag eftermiddag holder hun sit første oplæg i Europa siden sin løsladelse i 2017. Det sker på Roskilde Festival.

OVERBLIK: Manning fra analytiker til fængslet forbryder

Chelsea Manning blev idømt en meget hård straf, efter at hun offentliggjorde hemmelige filer om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak i 2007 og 2009.

Manning har oplyst, at hun ønskede at åbne offentlighedens øjne for, hvad der skete i krigen. Målet var på sigt at gøre verden til et bedre sted.

Torsdag taler hun på Roskilde Festival.

Læs om Mannings forløb fra betroet efterretningsanalytiker til fængslet forbryder her:

* I 2007, da Manning er 19 år gammel, indskrives hun i det amerikanske militær. Hendes far, Brian Manning, har tjent i den amerikanske flåde som it-analytiker.

* I oktober 2009 udsendes hun til Irak. Hun havde som efterretningsanalytiker adgang til databaser med klassificeret information.

* Den adgang udnyttede Manning til at skaffe sig adgang til fortrolige informationer.

* I november 2009 får hun kontakt til stifteren af whistleblower-mediet WikiLeaks, Julian Assange, efter forgæves at have forsøgt at få kontakt til The New York Post og The Washington Post.

* I januar 2010 lykkes det hende at give over 600.000 filer til WikiLeaks, mens hun var hjemme i Maryland, USA på orlov.

* 18. februar 2010 offentliggør WikiLeaks for første gang materiale sendt fra Manning.

* I april 2010 offentliggør WikiLeaks en video, der viser irakiske civile og journalister blive beskudt fra en helikopter. Videoen er fra juli 2007 og skaber stor debat internationalt.

* I maj 2010 fortæller Manning en computerhacker ved navn Adrian Lemo, at hun har lækket materialet. Lamo gik til politiet med sin viden.

* 27. maj 2010 bliver hun anholdt i Irak for lækagerne. Hackeren Adrian Lemo havde fortalt til FBI, at Manning havde sagt til ham, at hun havde downloadet materiale og videregivet det til WikiLeaks.

* Blandt det fortrolige indhold var videofiler, 251.000 dokumenter fra amerikanske ambassader og flere end 400.000 hærrapporter.

* 5. juni 2010 sigtes hun for at have lækket klassificeret information. Flere sigtelser fulgte det næste år.

* 25. juli 2010 offentliggøres en række krigsrapporter fra krigen i Afghanistan i The Guardian, The New York Times og andre medier.

* 29. juli 2010 flyttes hun til FBI's hovedkontor i Quantico i Virginia, USA. Hun er i isolationscelle 23 timer i døgnet.

* 22. oktober 2010 offentliggør en række medier krigsrapporter fra krigen i Irak. De afslører blandt andet civile drab og tortur.

* 28. november 2010 offentliggør en række medier 250.000 filer fra amerikanske ambassader. De viser, hvad diplomater mener om deres ansættelser, og afslører udbredt korruption i mellemøstlige regimer.

* 24. april 2011 offentliggøres filer fra det amerikanske militærfængsel Guantanamo af The New York Times og The Guardian. I filerne er hemmelige vurderinger af de tilbageholdte fanger på flådebasen i Cuba.

* 16. december 2011 begynder høringer i sagen mod Manning.

* 28. februar 2013 erklærer Manning sig skyldig i at lække informationer fra militæret. Hun nægter sig skyldig i 12 af de mere alvorlige anklager - eksempelvis 'at hjælpe fjenden'.

* 3. juni 2013 begynder retssagen mod Manning i Maryland, USA.

* 30. juli 2013 bliver hun kendt ikke-skyldig i 'at hjælpe fjenden'. Hun bliver kendt skyldig i 20 andre anklager mod hende, herunder spionage.

* 14. august 2013 undskylder hun i retten, at hendes handlinger har skadet andre mennesker og USA.

* 21. august 2013 bliver Manning idømt 35 års fængsel.

* 22. august 2013 offentliggør Manning gennem sin advokat, at hun er transkønnet - hun er født som dreng med navnet Bradley Manning - og at hun fremover ønsker at blive kaldt Chelsea Manning.

* 17. maj 2017 blev hun løsladt, efter at Barack Obama i sine sidste dage som amerikansk præsident i januar forkortede hendes straf.

Kilder: Reuters, ABCNews, Britannica, The Guardian, The Telegraph.

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere