Krævede fradrag på 448.000 kroner for frisør

Præsidenten krævede samlet fradrag på over en million kroner for frisør til ham og sin datter

Foto: AP
Foto: AP

Donald Trump har ifølge den seneste afsløring af New York Times ikke betalt indkomstskat i ti af de seneste 15 år.

Alligevel har præsidenten krævet fradrag på intet mindre end 70.000 dollars svarende til cirka 448.000 danske kroner til sine egne frisørregninger.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der har kigget nærmere på dokumenterne i NY Times' afsløring.

Besøgene hos frisøren skulle være sket i forbindelse med optagelserne til realityprogrammet 'The Apprentice', hvor Donald Trump havde hovedrollen. Disse frisørregninger skulle ifølge Trump berettige ham til et fradrag på 70.000 dollars.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Præsidenten krævede desuden fradrag for over 600.000 kroner i udgifter til sin datter Ivanka Trumps favorit-frisør og makeupartist.

Donald Trump har selv afvist historien om, at han ikke har betalt indkomstskat. Ifølge præsidenten er der tale om 'fake news'.

- De skriver kun negative historier, sagde Trump på en pressekonference natten til mandag dansk tid.

Den primære årsag til, at Trump ikke har betalt indkomstskat, er ifølge New York Times' oplysninger, at han har angivet at have tabt langt større beløb, end han har tjent.

Trump har længe afvist at fremlægge sine skatteoplysninger. Der har i årtier været tradition for, at amerikanske præsidentkandidater lægger deres selvangivelser åbent frem for offentligheden. Men det er ikke et krav.

Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix Politik Medie: Trump har ikke betalt indkomstskat i 10 af de seneste 15 år

Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix Samfund Demokraterne: Han lyver, fusker og stjæler

618 kommentarer
Vis kommentarer