Krig på Trustpilot efter Paludan-afvisning

Støtter og modstandere skændes på ratinghjemmesiden, efter Stram Kurs' partileder er blevet nægtet adgang til festival

Rasmus Paludan kommer ikke til Langelandsfestival i denne omgang, slår direktøren fast. Foto: Mogens Flindt
Rasmus Paludan kommer ikke til Langelandsfestival i denne omgang, slår direktøren fast. Foto: Mogens Flindt

Langelandsfestival brager i disse dage afsted i sommervarmen.

Men sol, musik og glade festivaldeltagere er blevet overskygget af Stram Kurs' partileder, den kontroversielle politiker Rasmus Paludan.

Se også: Paludan nægtet adgang til festival

Sammen med et hold venner havde Paludan bestilt vip-billetter til festivalen.

Men da ledelsen bag Langelandsfestival opdagede, at der var tale om den 37-årige politiker, meldte de hurtigt ud, at han under ingen omstændigheder var velkommen, fordi man tænkte på gæsternes sikkerhed.

Festival får kritik
Den nyhed har fået flere Paludan-støtter til tasterne torsdag. De er så vrede over afvisningen af Paludan, at de i hobetal har givet Langelandsfestival dårlige anmeldelser på Trustpilot.

'Jeg stemte stram kurs, og må derfor ikke komme på festivalen. Hvad er det for noget?', skriver en person eksempelvis.

'Ikke i orden at lade vær med at lukke fredelige mennesker ind bare fordi du ikke er enige med deres politiske holdninger,' lyder kritikken fra en anden. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan skriver flere vrede personer på Trustpilot. Screendump
Sådan skriver flere vrede personer på Trustpilot. Screendump

Bakker op
Som modreaktion til de mange Paludan-støtter har flere gæster på festivalen givet anderledes gode anmeldelser af Langeladsfestival på netop Trustpilot, og det har nu har udviklet sig til en krig mellem Paludan-støtter og modstandere.

'En festival med et standpunkt! At Rasmus Klump ikke måtte komme ind, er bare glasur på kagen,' skriver en person.

'God beslutning at beskytte deres gæster', skriver en anden med henvisning til festivalens begrundelse for at afvise partilederen.

Kommer ikke ind
Sagen har foruden massiv medieomtale også vakt stor debat på sociale medier, men trods den heftige modstand, som Langelandsfestival møder fra flere leder og kanter, holder direktøren fast.

- Vi ønsker ham ikke hernede. Han kan ikke komme ind. Simpelthen. Sådan er det, lyder det fra Allan K. Pedersen, der er direktør for Langelandsfestival, til TV2 News.

Ikke meningen
Hos Trustpilot skriver kommunikationsdirektør Alexander Tolstrup i en mail til Ekstra Bladet, at netop denne form for anmeldelser er imod virksomhedens retningslinjer.

'Hos Trustpilot skal alle anmeldelser bero på en reel købs- eller serviceoplevelse, hvilket også fremgår af vores retningslinjer. Vi har stor forståelse for, at forbrugerne gerne vil dele deres holdninger til aktuelle sager, men meningen med Trustpilot er dog, at man som forbruger kan dele reelle købs- og serviceoplevelser med hinanden,' skriver han og fortsætter:

'Vi har derfor sat en forbrugermeddelelse på Langelandsfestivalens virksomhedsprofil, der tydeliggør vores retningslinjer. Skulle vi blive gjort bekendt med, at der er anmeldelser, der ikke overholder vores retningslinjer, vil de blive fjernet.'

Se også: Langelands stramme kurs: Skal festival beholde offentlig støtte?

2148 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere