Krigen er begyndt: Trump-konkurrent i rabiat angreb

Elizabeth Warren, der udfordrer Donald Trump som USA's præsident ved næste valg, sagde søndag, at Trump måske ikke er en fri mand, når valget kommer

Elizabeth Warren lå ikke på den lade side i forhold til at gå efter sin konkurrent. Foto: Ritzau Scanpix.
Elizabeth Warren lå ikke på den lade side i forhold til at gå efter sin konkurrent. Foto: Ritzau Scanpix.

Knap havde Elizabeth Warren meldt sig på banen som Donald Trumps konkurrent ved præsidentvalget i 2020, før hun satte det første angreb ind.

Se også: Kritisk senator vil være USA's første kvindelige præsident

På et vælgermøde på sin første dag som præsidentkandidat langede hun ud efter den siddende præsident og luftede muligheden for, at han måske sidder bag lås og slå, når præsidentvalget kommer.

Det skriver CNN.

Fra en talerstol i Iowa gik den demokratiske kandidat direkte i flæsket på Trump.

- Når vi når til 2020, er Donald Trump måske ikke engang præsident.

- Faktisk er han måske ikke engang en fri mand, lød det fra Elizabeth Warren.

Trumps konkurrent langede også ud efter præsidentens retorik.

- Hver dag er der et racistisk tweet, et hadefuldt tweet, noget virkelig mørkt og grimt.

- Og hvad har vi som kandidater, som aktivister, pressen, tænkt os at gøre ved det? Vil vi fortsætte med at lade ham splitte os, sagde hun.

Se også: Kvinderne der vil vælte Trump

Indianer-løgn
Trump har dog ikke bare siddet Elizabeth Warrens kandidatur overhørigt.

Han har allerede givet hende øgenavnet 'Pocahontas' med henvisning til, at Warren påstår at være af indiansk afstamning, men at det skulle være løgn.

For at lukke munden på dem, der påstår at hun lyver, tog Elizabeth Warren sidste år en gentest. Den viste, at hun har indiansk blod i sine årer, men at hendes indianske forfædre ligger mellem seks og ti generationer tilbage.

Ligeledes har cherokee-indianerne været ude med riven og sagt, at en gentest ikke kan bevise, at man har et tilhørsforhold til en stamme.

402 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen