Krisen omkring Zumas tilbagetræden tager til i Sydafrika

"Zuma siger, at han ikke skal nogen steder og ikke her gjort noget forkert," siger ANC-kilde.

Sydafrika synes tirsdag kastet ud i en større politisk magtkamp omkring landets skandaleramte præsident, Jacob Zuma, som angiveligt trodser en direkte ordre fra det regerende ANC-parti om at træde tilbage.

Magtkampen omkring Zumas afsked er koncentreret omkring Cyril Ramaphos, der ventes at overtage præsidentposten.

Ramaphos er ny leder af ANC.

De magtfulde 107 medlemmer af partiets Nationale Eksekutiv Komité (NEC) har holdt møde i 13 timer i et hotel uden for Pretoria, hvor de tidligt tirsdag besluttede at "tilbagekalde" Zuma fra hans post.

Ramaphosa og Ace Magashule, partiets generalsekretær, har overdraget en anmodning eller et ultimativt krav om at træde tilbage.

- Men Zuma var meget arrogant. Han sagde, at han ikke skal nogen steder og ikke har gjort noget forkert, siger en unavngiven ANC-kilde til avisen The Mail and Guardian.

- Zuma sagde, at han vil svare igen, hvis ANC offentliggør kravet til ham, siger kilden.

Mandag aften udtalte andre unavngivne kilder, at Jacob Zuma har fået en frist på 48 timer til frivilligt at træde tilbage som landets statsoverhoved. Sker det ikke, vil han blive afsat.

Den 75-årige Zuma har siden 2009 været Sydafrikas præsident. Han har som følge af en korruptionsskandale været under et massivt pres i længere tid.

Mandag var hovedbestyrelsen i ANC samlet for at drøfte partiets fremtid og en afsættelse af Zuma.

Efter at bestyrelsen havde været samlet i otte timer, forlod Cyril Ramaphosa, der er partiets leder og landets vicepræsident, mødet. Han begav sig herefter mod præsidentboligen i Pretoria.

Her ville han personligt informere Zuma om hovedbestyrelsens beslutning om en frist på 48 timer. En time senere vendte Ramaphosa tilbage til ANC-mødet, der blev holdt på et hotel i Pretoria.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen