Kulørte Winnie Mandelas dramatiske deroute

Det gik helt galt for den kulørte provokatør

Det lå ikke i kortene, at Winnie Mandela skulle blive Sydafrikas til dato mest indflydelsesrige, berømte og berygtede kvinde.

Hun opvoksede under middelklasse-kår med fornavnet Nomzamo, som betyder ’prøvelse’ - og det var, hvad hun brugte mange af sine dramatiske 81 år på; at udfordre det hvide aparheid-regime, straffelov og mange andre normer.

Moderen døde, da Winnie var otte år. Som 19-årig – i 1956 - rejste hun til Johannesburg for at uddanne sig til socialrådgiver, men hun mødte hurtigt den landsforræderi-sigtede Nelson, som på deres første date bad hende hjælpe med at rejse penge til sin retssag.

Foto: AP
Foto: AP

Hun blev prompte en rapkæftet kvindesagsforkæmper og sin mands utrættelige ledsager i kampen for Sydafrikas undertrykte sorte.

Apartheid var en styreform som eksisterede i Sydafrika i årene 1948 - 1993.

Da Nelson i 1962 blev fængslet for sin kamp mod raceadskillelsen fortsatte hun en barsk racekamp, som hærdede hende.

I årtier røg hun ind og ud af spjældet eksempelvis fordi, hun havde handlet i et ’hvidt’ supermarked. Sorte skulle hente dagligvarer i hul i muren i siden af butikken, men ikke nikke nej, om hun ville finde sig i det.

Foto: AP
Foto: AP

Når hun var på fri fod, havde hun vanskeligt ved at få et job, fordi sikkerhedspolitiet truede de arbejdsgivere, der hyrede hende, så de straks fyrede hende.

Men hun kæmpede videre og blev som frihedshelt, snart sagt den sorte befolknings mor, martret af ekstrem fattigdom og af, at hendes beskedne hjem blev raseret af en benzinbombe.

De fleste år af ægteskabet var Nelson bag tremmer, men hab blev løsladt i 1990, hvor parret atter forenedes således, at hun stod ved hans side, da han i 1994 blev valgt til Sydafrikas præsident.

Den 11. februar 1990 stod Winnie Mandela klar ved Victor Verster-fængslet, da hendes mand Nelson Mandela blev løsladt efter 27 års fangenskab. Billedet blev et symbol på kampen mod anti-apartheid i Sydafrika. Foto: Greg English/ AP.
Den 11. februar 1990 stod Winnie Mandela klar ved Victor Verster-fængslet, da hendes mand Nelson Mandela blev løsladt efter 27 års fangenskab. Billedet blev et symbol på kampen mod anti-apartheid i Sydafrika. Foto: Greg English/ AP.
 

Parret var egentlig blevet separeret i 1992, men blev først skilt i 1996, da hun politisk forsøgte at gå egne veje.

Det lykkedes, men hun udviklede sig til at blive et kontroversielt parlamentsmedlem, som mange kaldte sin egen værste fjende.

Især fordi hun færdedes med en gruppe unge mænd, som fungerede som en slags livvagter for hende, men som hun påstod var en fodboldklub "Mandela United Football Club".

Flokken – nogle kaldte den bande –  gik var berygtet for ikke at gå af vejen for at slå politiske modstandere ihjel, og den blev dømt for at  stå bag mordet på den 14-årige knægt Stompie Moeketsi Seipei, som de beskyldte for at være politistikker.

Det forlød, at flokkens henrettelses-metoder kunne være særdeles voldsomme. Blandt andet gik der rygter om, at nogle blev henrettet ved at få brændende bildæk om halsen.

Winnie Mandela taler med ærkebiskoppen under en begravelsesceremoni i 2013 for eksmanden, Sydafrikas forhenværende præsident, Nelson Mandela. Foto: AP/Matt DunhamFoto: AFP
Winnie Mandela taler med ærkebiskoppen under en begravelsesceremoni i 2013 for eksmanden, Sydafrikas forhenværende præsident, Nelson Mandela. Foto: AP/Matt DunhamFoto: AFP

Winnie blev i 1991 dømt for at stå bag bortførelsen af drengen – noget som sværtede hendes kamp for frihed til. Og senere blev hun tillige dømt for bedrageri og tyveri af, hvad der svarer til en million kroner.

Nelson Mandela tilgav aldrig for alvor Winnie for den vold, han viede sit liv til at bekæmpe. Det kom endegyldigt til udtryk i hans testamente, hvori hun ikke stod nævnt med et eneste ord.

Winnie Mandela lyttede til en tale ved en begravelsesceremoni i 2013 for eksmanden, Sydafrikas forhenværende præsident, Nelson Mandela. Foto: AP/Matt Dunham
Winnie Mandela lyttede til en tale ved en begravelsesceremoni i 2013 for eksmanden, Sydafrikas forhenværende præsident, Nelson Mandela. Foto: AP/Matt Dunham

Så noget af det sidste, hun foretog sig, var at forsøge at få ændret testamentet ved at få det erklæret ugyldigt, så hun blev tilgodeset. følge sydafrikanerne en hån mod en sand folkehelt, Nelson Mandela. Samme eftermæle får Winnie Mandela aldrig.

Hun døde på et hospital i Johannesburg efter længere tids sygdom. Ifølge en meddelelse fra hendes personlige assistent til Reuters havde hun været 'inde og ude af hospitalet' siden begyndelsen af 2018.

'Hun dedikerede det meste af sit voksne liv til folket og blev for det kendt vidt og bredt som nationens moder', skrev familien til offentligheden.