Drama på Fanø: Alternativet snupper borgmesterpost

Alternativet får borgmesterposten på Fanø, oplyser partiet i en pressemeddelelse. Partiet stod ellers bag Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste som borgmester (artiklen er opdateret med kommentar fra Sofie Valbjørn)

Sofie Valbjørn ser med 107 personlige stemmer ud til at blive Alternativets første rigtige borgmester. Foto: PR
Sofie Valbjørn ser med 107 personlige stemmer ud til at blive Alternativets første rigtige borgmester. Foto: PR

Alternativet får borgmesterposten på Fanø. Partiet stod ellers bag Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste som borgmester.

Men nu ser det ud til, at Alternativets spidskandidat Sofie Valbjørn løber med posten.

Den overraskende melding kommer efter nogle dage med vanskelige forhandlinger på den lille vestdanske ø.

Det har ellers stået klart, at Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste skulle være borgmester med opbakning fra de Konservative og SF.

Men det har skabt vrede hos konstitueringspartnerne, at hun den seneste uge har forsøgt at lave en bredere konstituering med Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten.

Sådan lød det fra Uffe Elbæk på valgnatten

Det har fået de Konservative og SF til at true med at opsige aftalen, hvilket de nu tilsyneladende har gjort alvor af.

Dermed bliver Sofie Valbjørn med 107 personlige stemmer Alternativets første rigtige borgmester. 

Hun har ifølge partiet selv sikret sig opbakning fra Venstre, Socialdemokratiet, Miljølisten og også Fanø Lokalliste. Flere partier er velkomne i aftalen, understreges det, skriver dagbladetringskjern.dk.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt, at få en kommentar fra Sofie Valbjørn men til Ritzau siger hun:

- Jeg er egentlig forbavsende rolig. Jeg har god ro i maven over, at det her er den rigtige beslutning, og at det er det rigtige at gøre for Fanø. Jeg vil gerne have mere åbenhed, gennemsigtighed og borgerinvolvering. Både i de politiske processer og i forvaltningens måde at arbejde på.

Venstre: Hun er helt ny
Men Fanøs nuværende borgmester, Erik Nørreby (V), forklarer, at det er ønsket om en bred konstituering, der har været afgørende for, at det nu bliver Sofie Valbjørn, der skal have borgmesterkæden efter ham.

- Hun er selvfølgelig helt ny. Men når vi får et bredt samarbejde, og hun får et tæt samarbejde med alle os, der har mange års erfaring, er jeg sikker på, at det bliver en god løsning for Fanø, siger den erfarne lokalpolitiker.

Der opstod ballade om borgmesterposten på Fanø, da Kristine Kaas Krog i ugen efter valget åbnede for, at flere partier kunne tilslutte sig aftale om at gøre hende til borgmester og få indflydelse til gengæld.

Det var SF og Konservative, der var en del af hendes flertal, ikke med på. Og det er altså den manglende succes med at sikre bredt samarbejde i byrådet, der er afgørende for, at det bliver Alternativets Sofie Valbjørn, der skal efterfølge Erik Nørreby, forklarer han.

Erik Nørreby selv bliver ny viceborgmester.

107 er et lykketal
I forbindelse med kommunalvalget har tallet 107 i øvrigt vist sig at være et lykketal på mindre danske øer.

På Læsø snuppede Karsten Hansen DF's første borgmesterpost - og han fik også præcis 107 personlige stemmer.

Han er dog en ren stemmesluger sammenlignet med Fanøs Sofie Valbjørn.

På Fanø blev i alt afgivet 2317 gyldige stemmer. Dermed stemte 4,6 procent af øens vælgere personligt på den kommende borgmester.

På Læsø blev blot afgivet i alt 1278 gyldige stemmer, hvilket betyder, at 8,4 procent af vælgerne på øen i det nordlige Kattegat stemte personligt på Karsten Nielsen.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.