Muslimsk politiker får dødstrusler: Han skrev han ville sælge mine organer

Den tørklædebærende Noura Bendali, der stiller op for Nationalpartiet til Kommunalvalget bliver truet på livet og svinet til. Nu svarer hun igen

Den 47-årige jordmoder og kommunalvalgskandidat for Nationalpartiet kom til Danmark fra Marokko som 2-årige. Foto: privat
Den 47-årige jordmoder og kommunalvalgskandidat for Nationalpartiet kom til Danmark fra Marokko som 2-årige. Foto: privat

Den 47-årige Noura Bendali, der stiller op for Nationalpartiet i København til Kommunalvalget har været hårdt udsat på de sociale medier i forbindelse med valgkampen.

Det er svært at forstå truslerne og tilsvininger som andet end et udtryk for et problem med at hun er muslim og bærer tørklæde. Udover dødstrusler bliver hun kaldt øgenavne som 'hættemåge' og får opfordringer til at 'skride hjem til dit land'. 

Én kommentar var særlig slem.

- Der var en mand, der skrev til mig, at han ville mase mit hoved og sælge mine organer. En rigtig truende besked. Samtidig var der tre andre, der også skrev nogle virkelig slemme ting, fortæller Noura Bendali til Ekstra Bladet.

- Der var en kvinde, der kaldte mig hættemåge, og der var en der skrev, 'prøv at se det iskolde blik, og det falske smil' i forhold til mit billede på Facebook, fortsætter hun.

- I starten prøvede jeg at være diplomatisk, og svare dem tilbage med respekt, men til sidst måtte jeg blokere dem, fordi jeg kunne simpelthen ikke holde det ud, siger Noura Bendali.

Da hun i går morges deltog i Radio24syvs morgenprogram, havde to af hendes fem børn hørt med hjemme fra deres køkken. Da Noura Bendali kom hjem, spurgte de hende, hvorfor der var nogen, der ønskede at dræbe hende, og hvad hun havde gjort dem.

- De blev rørt. De har jo fulgt med i den her danskhedsdebat. Det gjorde så ondt på mig, da jeg så deres blik, da jeg kom tilbage, fortæller Noura Bendali, om sin bevæggrund for at lægge en video op på Facebook, hvor hun kommer med et opråb til de mange tilsvininger.

Størstedelen af reaktionerne på videoen har været positive, fortæller hun.

- Jeg har fået så uendelig mange opmuntrende beskeder fra alle mennesker i hele Danmark, med enhver mulig baggrund du kan tænke dig, hvor de fortæller mig, at jeg bare skal kæmpe videre, siger politikeren.

- Jeg tror folk er blevet lidt mere varsomme, så jeg har fået et par beskeder hvor der står 'Skrid hjem til dit land', men jeg har ikke fået nogen direkte trusler efterfølgende, uddyber Noura Bendali.

Noura Bendali har nu valgt at politianmelde truslen fra ham, der ville mase hendes hoved, og sælge hendes organer.

Hendes eksempel på trusler mod politikere er dog langt fra enestående. Det politiske medie Altinget lavede for nylig en måling, der viser at fire ud af ti lokalpolitikere oplever for chikane, der svinger vedrører alt fra dødstrusler til hærværk og vold.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste i Politik
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen