Kvinde efterlyst: Mistænkt for at ville sælge Pelosi-computer til Rusland

FBI efterforsker en kvinde for at have planer om at sælge topdemokrats computer til Rusland

Kongressen blev stormet af Trump-tilhængere 6. januar.

Midt under kaoset og urolighederne i Kongressen 6. januar kan en enkelt kvinde have haft helt andre motiver for at storme bygningen end en lang række af de andre demonstranterne.

Det er i hvert fald FBI's mistanke mod Riley June Williams fra Pennsylvania.

Nyheder 'Trump' er blevet byrde for Trump

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt USA Today.

Politiet har nemlig mistanke om, at hun bevist er gået efter at stjæle topdemokraten Nancy Pelosis computer for efterfølgende at sælge den til den russiske efterretningstjeneste.

'Ovenpå, ovenpå'
Ifølge FBI er kvinden set på flere videoer, der er optaget i forbindelse med urolighederne, og på flere af dem tyder det på, at hun prøver at få de øvrige demonstranter til at sætte kursen mod Pelosis kontor, som er placeret i bygningen i hendes egenskab af formand for Repræsentanternes Hus.

Om under tre døgn er disse to i spidsen for USA og den frie verden Politik 25.000 klar: Frygter angreb indefra

'I videoen kan hun gentagne gange høres råbe 'ovenpå, ovenpå, ovenpå,' og hun kan ses fysisk dirigere de andre indtrængende til at fortsætte op ad trappen,' lyder det i et retsdokument fra FBI.

Kontoret skulle netop ligge ovenpå i forhold til, hvor de befandt sig på det tidspunkt.

Efterlod seddel
I forbindelse med uroen i kongresbygningen dukkede billeder op af demonstranter, der befandt sig på Nancy Pelosis kontor.

En af dem udtalte sig til medier om, at han blot efterlod en seddel, men siden viste det sig, at Pelosis computer var forsvundet.

- Jeg skrev en grim besked og satte mine fødder op på skrivebordet. Jeg lagde 25 cent på hendes bord.
Foto: Jim Lo Scalzo/Ritzau Scanpix Politik Indtog Pelosis kontor: - Jeg skrev noget grimt

Billede af sedlen, der blev efterladt på kontoret. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Billede af sedlen, der blev efterladt på kontoret. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
 

Og den mener FBI altså skulle være forsøgt solgt til Rusland.

Planer gået i vasken
Således har en kilde oplyst til forbundspolitiet, at Riley June Williams havde intentioner om at sende computeren til en ven i Rusland, som efterfølgende ville sælge den til den russiske efterretningstjeneste SVR.

De planer skulle dog være gået i vasken, og FBI mener derfor, at computeren stadig er i Riley June Williams' besiddelse eller er blevet destrueret.

Donald Trump har tirsdag sin sidste fulde arbejdsdag i Det Hvide Hus, inden Joe Biden onsdag overtager præsidentembedet. Der er tradition for, at USA's præsident bruger sin ret til at benåde og forkorte straffe for dømte borgere, kort tid inden han giver nøglerne til Det Hvide Hus videre. Arkivfoto: Sarah Silbiger/Reuters Politik Medier: Trump overvejer at benåde 100 på sin sidste dag

Kvinden har foreløbig været væk i knap to uger. Hun skulle angiveligt inden da have pakket en taske og fortalt sin mor, at hun ville være væk i længere tid.

Ifølge USA Today vil Riley June Williams foreløbig blive sigtet for blandt andet at tiltvinge sig adgang til forbudt område og for voldelige optøjer i stil med de øvrige deltagere i uroen i Kongressen. Hun er foreløbig ikke sigtet for tyveri.

Her bliver dele af nationalgarde fløjet til Washington. Foto: Ritzau Scanpix/PUERTO RICO NATIONAL GUARD Politik Se de vilde billeder: Alle amerikanske stater i alarmberedskab