LA støtter Radikale: Ønsker nyt udbud om dabkanal

Ifølge Alex Vanopslagh, partileder hos Liberal Alliance, bør udbuddet om den nye dabkanal gå om

Nyhedschef Kristoffer Eriksen tog beskeden om, at Radio24syv havde tabt DAB-udbuddet tungt og proklamerede, at han ville høre Volbeats 'For Evigt' i sin bil på vej hjem til Carlsbergbyen. Video: Tariq Mikkel Khan.

Liberal Alliance melder sig nu også i det kor, som ønsker, at udbuddet om den nye dabkanal går om.

Det meddeler Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance, på Facebook.

- Liberal Alliance støtter, at udbuddet om den nye dabkanal går om, og at Radio24syv således fortsat har en chance for at overleve, skriver han.

Meldingen kommer, efter at Radikale Venstre for nylig også har meddelt, at de ønsker et nyt udbud.

Det var Radio Loud, der i denne uge vandt udbuddet om den nye dabkanal foran Radio24syv og DK4 Radio.

Spørgsmålet om økonomi var det springende punkt i Radio- og tv-nævnets vurdering af, hvem der skulle få lov til at drive den nye dabkanal.

Et af kriterierne var størrelsen af det samlede tilskud, hvor der maksimalt kunne søges om 280 millioner kroner.

Her søgte Radio24syv om alle 280 millioner kroner, mens Radio Loud søgte om 260,8 millioner kroner.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere