Labour får historisk dårligt valg

Jeremy Corbyns Labour står til at få færre sæder i Underhuset end ved noget valg siden Anden Verdenskrig

Hvad siger briterne til Boris Johnsons historiske sejr? James Kristoffer Miles har taget temperaturen. Producer: Lasse Brøndal.

Det britiske parti Labour står til en historisk valglussing ved torsdagens valg til Underhuset.

Fredag morgen står det klart, at partiet får det laveste antal sæder ved et valg til Underhuset siden 1935.

Med 645 ud af de 650 valgkredse optalt har Labour vundet 203 pladser. Det hidtil dårligste Labour-resultat siden Anden Verdenskrig var i 1983, da partiet fik 209 pladser i Underhuset.

Det cementerer dermed et stort valgnederlag for Labour, der har tabt sæder, som partiet har haft i generationer. Mindst 18 sæder, der siden 1945 har sendt et Labour-medlem i Underhuset, er gået tabt for partiet.

Eksempelvis har partiet tabt kampen om pladsen fra valgkredsen Rother Valley, der ellers har stemt Labour, siden kredsen blev oprettet i 1918.

Opdateres...

69 kommentarer
Vis kommentarer