Annonce:
Annonce:

Landbrugsformand: Kæmpe lettelse med bred aftale

Annonce:
Følg Politik

Hos landmændene i Landbrug & Fødevarer er der glæde over, at det lykkedes at lande en bred aftale om landbrugets grønne omstilling.

- Først og fremmest er det for os en kæmpe lettelse med en bred aftale. Det har vi knoklet for i over et år, siger formand Søren Søndergaard.

- I det scenarie, vi så før den brede aftale, havde vi beregnet, at vi ville tabe 14.000 arbejdspladser i landdistrikterne.

I aftalen tilføres der blandt andet 3,8 milliarder kroner i statslige midler til landbrugssektorens grønne omstilling. Det beløb har været et af de store slagsmål undervejs.

Annonce:

- Det er helt afgørende, at man reserverer nogle penge til den grønne omstilling. Det oplæg, der lå før, var en katastrofe, og den har de borgerlige partier virkelig afværget, så vi ikke får alle de her tab af arbejdspladser. Med de nye penge kan vi levere på den grønne omstilling, siger Søren Søndergaard.

Alle partier undtagen Alternativet er en del af aftalen, der er præsenteret mandag aften. Her fastsættes blandt andet også et bindende reduktionsmål på mellem 55 og 65 procent i 2030.

På trods af tilfredsheden med den brede aftale, venter der dog nogle svære år for landbruget, fortæller formanden.

- Vi vil ikke bilde vores medlemmer ind, at det her bliver nemt. Det er en svær opgave og en meget ambitiøs aftale. Men når vi har set på mange af de andre scenarier, så er det her trods alt et scenarie, vi kan se os selv i og udvikle vores erhverv i stedet for at afvikle det.

- Nu kender vi vejen og ved, hvad der ønskes af os, og det er afgørende, når vi skal foretage investeringer i fremtiden.

Hos Bæredygtigt Landbrug har piben en anden lyd. Her kaldes de fleste tiltag i aftalen for 'overdreven ønsketækning'.

Annonce:

- Man satser eksempelvis på, at biokul skal kunne fjerne 1,8 millioner tons CO2 inden 2030. Selv om det er almindeligt kendt, at der vil gå lang tid, inden man er klar til at skalere teknikken for alvor, siger faglig direktør Jørgen Evald Jensen i en pressemeddelelse.

- Indenfor udtagning af lavbundsjord er eksperterne jo heller ikke klar med tilstrækkelig forskning på området. Især de alt for gamle jordprøver gør, at ingen kender effekten af det, man nu vil sætte gang i.

- Vil den øgede metanudledning eksempelvis mere end udligne den reducerede CO2-udledning? Selv om man intet ved, er denne jordudtagning gjort til det store slagnummer.

Foreningen frygter, at aftalen 'vil svække dansk landbrug og sende arbejdspladser ud af landet'.

FAKTA: Landbruget får 3,8 milliarder til grøn omstilling

Alle Folketingets partier undtagen Alternativet har mandag aften indgået en aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug.

Her kan du få et overblik over vigtigt punkter i landbrugsaftalen:

* Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

* Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton C02 frem mod 2030.

* De konkrete initiativer i denne aftale sikrer dog kun en reduktion i udledning af drivhusgasser med 1,9 millioner ton CO2 i 2030.

* Ambitionen er dog at nå reduktioner på 8 millioner ton CO2 i 2030. Derfor skal der gøres status i 2023.

* Aftalen skal dermed også understøtte udviklingen af ny teknologi, der i fremtiden kan levere løsninger på at nedbringe resten af målet. Her afsættes 575 millioner kroner til udvikling og demonstration af nye teknologier.

* Omkring 3,8 milliarder kroner i statslige midler tilføres til den grønne omstilling af landbruget.

Kilder: Finansministeriet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: