Annonce:
Annonce:

Landbrugsstyrelsens direktør stopper kort efter hård kritik

Styrelse fik for få uger siden hård kritik af Statsrevisorerne for manglende kontrol med EU-støtte

Jette Pedersen fratræder øjeblikkeligt. Foto: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Jette Pedersen fratræder øjeblikkeligt. Foto: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Annonce:
Følg Politik

Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Tidligere i maj fik Landbrugsstyrelsen en sønderlemmende kritik fra Statsrevisorerne for langtfra at have kontrolleret udbetaling af EU-støtte til landmænd godt nok i 16 år.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om Jette Petersens fratrædelse er direkte afledt af den sag.

- Landbruget befinder sig i en opbrudstid, hvor branchen skal finde og implementere nye, grønne løsninger i de kommende år.

- Landbrugsstyrelsen har en helt afgørende rolle med at understøtte denne omstilling, hvor det er centralt med en stærk forvaltningskultur. Jeg takker Jette for hendes store indsats som direktør i en svær tid, skriver Fødevareministeriets departementschef, Morten Niels Jakobsen, i meddelelsen.

Annonce:

Den voldsomme kritik fra Statsrevisorerne blev udløst af, at Landbrugsstyrelsen i langt over et årti ikke havde kontrolleret, om landmænd har omgået regler om, hvor meget støtte de har kunnet modtage, ved at have flere selskaber på papiret.

Det kan betyde, at Danmark skal tilbagebetale et større beløb til EU.

Samtidig slog Statsrevisorerne hårdt ned på, at styrelsen af egne jurister var advaret om, at der var et problem. Men styrelsen gjorde ikke noget ved det. Samtidig skrev Statsrevisorerne, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer øjensynligt havde haft indflydelse på beslutningerne.

Flere statsrevisorer sagde, at de havde det indtryk, at forholdet mellem styrelsen og erhvervslivet har været for tæt.

- Det er svært at få andet indtryk, sagde næstformand for Statsrevisorerne Klaus Frandsen (R), mens Enhedslistens statsrevisor, Pelle Dragsted, sagde:

- Helt personligt mener jeg, at med de sager, vi har set, er eller har der været alt for tætte relationer mellem administrationen og erhvervet.

Jette Petersen selv skrev i en kommentar til kritikken:

Annonce:

- Der skal være styr på forvaltningen, og der skal være styr på kontrollen. Det kan der ikke være to meninger om.

Fra den 1. juni overtager vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Louise Piester midlertidigt posten, og stillingen bliver slået op.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Det er gennem gode historier, at vi pludselig forstår hinanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: