Lars Løkke sender brev til Trump: Tænk på børnene

Alle lande bør stå bag Paris-aftalen skriver nordiske statsministre til Donald Trump kort inden ventet klimasvar

De fem nordiske statsministre har torsdag afleveret et underskrevet brev til USA's præsident, Donald Trump.

I brevet beder de USA's præsident om at stå ved klimaaftalen fra Paris. Den har kilder ellers anonymt udtalt, at Donald Trump vil trække USA ud af.

Her skriver de: 

- I Paris i december 2015 afgav globale ledere et løfte. Til vores børn. Til fremtidige generationer. Til verden.

- Vi må reducere den globale opvarmning. Effekterne af den er allerede synlige i alle delområder af vores planet.

- Det er afgørende, at alle parterne holder fast i aftalen. Vi opfordrer dig indtrængende til at vise globalt lederskab og træffe den rigtige beslutning, hedder det i brevet.

Det er underskrevet af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og statsministrene fra Sverige, Norge, Finland og Island.

Sådan ser brevet ud: Foto: Statsministeriet
Sådan ser brevet ud: Foto: Statsministeriet
 

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere