Lektielæsning, hårgele og spontanitet...

Det skal de demokratiske rivaler fokusere på, hvis de vil vinde aftenens politiske slåskamp

Demokrat-debatten finder sted i Las Vegas. 
(Foto: AP)
Demokrat-debatten finder sted i Las Vegas. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Hillary skal være spontan og Bernie Sanders har forhåbentligt læst lektier. Ellers kan det koste dyrt. Sådan lyder den overordnede vurdering om nattens demokrat-debat, der netop nu er i fuld gang i Las Vegas.

Det er første gang, at de demokratiske præsidentkandidater tørner sammen offentligt i en live debat, hvor tidligere førstedame, udenrigsminister og senator Hillary Clinton samt tidligere borgmester, senatoren i Vermont og den selverklærede socialist Bernie Sanders står som de to hovedrivaler i den politiske kamparena.

Bern eller Bernie, som han kaldes, har med en entusiastisk vælgerskare halet ind i meningsmålinger og pengepuljer på feltets erklærede superstar Hillary - men hvad skal der til for, at de hver for sig overkommer deres svagheder og vinder slaget?:

Manden med det forvirrede hår og den idealistiske politik. 
(Foto: AP) Politik - 13. okt. 2015 - kl. 20:06 74 med forvirret hår: I aften møder Hillary sin største rival  

Mere spontanitet og flere vælgere
- Hillary skal genskabe momentum. Hun har problemer med sin troværdighed og med sin menneskelighed. New York Times citerede på forsiden for et stykke tid siden Hillarys kampagnestab for at sige, at hun nu ville være mere spontan, og det er Hillarys problem i en nøddeskal. At hun skal 'annoncere' sin spontanitet, forklarer professor i massemedier ved Boston Universitet John Carroll til Ekstra Bladet.

På den anden side står hendes på mange områder diametrale modsætning, den 74-årige Sanders. For trods sit lettere sjuskede gammelmands udseende trækker han fulde huse og har med en naturlige talegaver en dedikeret vælgerskare.

- Men hans vælger-segment er ikke bredt nok. Han skal virkelig ud og bejle til nye vælgere. Der er en generel opfattelse af, at han ikke kan vinde. Han skal fokusere på at være præsentabel og vise, at han kan optræde som en værdig leder. Hvis jeg var ham, ville jeg måske lige komme lidt gel i håret for eksempel, lyder det gode råd.

Se også: Hillary om e-mail-sag: Undskyld!

Hillary i træningslejr
Sammenlignet med Sanders ligner Hillary - trods Vermont-senatorens hastige fremgang - dog en rockstar på flere punkter. Hun har navnet, hun har pengene og hun har det lange cv. Men Hillary Clinton har ikke stået i en reel politisk debat de sidste mange år. Til gengæld har hun af samme årsag været i benhård træningslejr længe forud for aftenens debat. Noget, som Sanders lejr dog har proklameret, at den 74-årige senator ikke har brugt synderlig tid på.

- Det kan gå hen og blive hans største fejl. Hvis han ikke har læst sine lektier ordentlig, så er Hillary så erfaren, at hun uden tvivl vil slå ham, vurderer John Carroll.

Se også: Bernie truer Hillarys præsident-drømme

Hvem er de andre
Missionen for de tre andre lettere ukendte kandidater, der ikke har gjort meget af sig i de seneste ugers debat men som også står på scenen, bør i øvrigt sætte alt ind på over hovedet at brænde igennem i debatten.

- Det bedste håb for dem er, at de kommer med en smidig introduktion til dem selv og hvorfor de overhovedet stiller op, siger John Carroll.

- Jim Webb har minimal navnegenkendelse. Det samme gælder Martin O'Malley. Og faktisk kan jeg slet ikke forstå, at Lincoln Chafee stiller op. Han har jo lige så store chancer som mig, for at blive præsident.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 6 Kun fem kandidater fylder feltet hos de demokratiske præsidentkandidater. (Foto: AP)
2 af 6 Hillary Clinton. (Foto: AP)
3 af 6 Lincoln Chafee. (Foto: AP)
4 af 6 Jim Webb. (Foto: AP)
5 af 6 Martin O'Malley. (Foto: AP)
6 af 6 Demokrat-debatten finder sted i Las Vegas. (Foto: AP)
2 kommentarer
Vis kommentarer