Annonce:
Annonce:

Lidegaard om fred i Syrien: Svært at forestille sig

Både USA's og Danmarks udenrigsminister udtrykte på møde dyb bekymring over situationen i krigsplagede Syrien

(Foto: Finn Frandsen)
(Foto: Finn Frandsen)
Annonce:
Følg Politik

Efter flere års borgerkrig har udenrigsminister Martin Lidegaard (R) svært ved at have store forhåbninger til, at en løsning på den blodige konflikt i Syrien er undervejs.

Og det har han tilsyneladende tilfælles med sin amerikanske modpart, John Kerry, fortæller Lidegaard, som fredag mødtes på tomandshånd med Kerry efter et møde i Arktisk Råd i Canada.

Fredag kom det frem, at FN vil gøre et nyt forsøg på at mægle mellem de rivaliserende parter i Syrien.

- Vi er begge rimelig moderate optimister i forhold til Irak, men vi er begge dybt bekymrede for Syrien, hvor det er rigtig svært at se, hvordan vi får slået Isil (andet navn for Islamisk Stat, red.) tilbage, får fjernet Assad (Syriens præsident, Bashar al-Assad, red.) og skaffet en regering for alle syrere, siger Martin Lidegaard.

På det 35 minutter lange møde mellem de to udenrigsministre nåede de ifølge danskerens udsagn "hele verden rundt". Samtalen faldt blandt andet på situationen i Ukraine, i Irak og Syrien, i Afrika og klimaforandringer.

Martin Lidegaard peger på, at en løsning på konflikten i Syrien ifølge ham kun kan findes ved forhandlingsbordet.

- Det er den eneste vej frem for at få fred i Syrien. Men det kræver altså også, at lande som Iran og Rusland, der har støttet Assad og holder hånden under regimet, begynder at presse regimet til at komme til forhandlingsbordet, understreger Martin Lidegaard.

Tidligere i år vakte det opsigt, da Lidegaard åbnede for forhandlinger med Assad. Dengang afviste han, at det ville være med til at legitimere Assad-regimet.

Borgerkrigen i Syrien er inde i sit femte år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: