Vælgerne i Litauen går søndag til stemmeurnerne for at sætte kryds ved et af i alt 12 partier i første runde af parlamentsvalget i landet.

Landets venstreorienterede regering med socialdemokraterne i spidsen kæmper for at holde fast i magten.

Et af de store temaer i valgkampen har været den store udvandring fra det baltiske land, der siden 2004 har været medlem af EU.

I dag bor der 2,9 millioner mennesker i Litauen. Det er 600.000 færre, end i årene før landet blev en del af EU.

Mange litauere har nemlig set flere muligheder i udlandet og er taget til især Storbritannien for at arbejde.

Siden 2004 er omtrent 370.000 litauere rejst til Storbritannien, der som bekendt tidligere i år stemte sig ud af EU.

Derfor har partierne i Litauen i valgkampen forsøgt at komme med svar på, hvordan der kan skabes vækst og job, så mange unge ikke forlader landet.

Premierminister og socialdemokrat Algirdas Butkevicius har i valgkampen lovet af hæve mindstelønnen i Litauen.

Imens har lederen af det konservative parti, Gabrielius Landsbergis, lovet at tiltrække udenlandske investeringer fra især Skandinavien, Storbritannien og Tyskland for at skabe job.

Det er ikke fordi, at væksten i Litauen er specielt lav set i EU-sammenhæng. I år forventes den at blive 2,5 procent.

Men med en stor ulighed er den ikke kommet størstedelen af litauerne til gode.

- De økonomiske nøgletal viser forbedringer, men det har kun en lille del af befolkningen mærket til, og det har skabt en følelse af uretfærdighed, siger Audra Sipaviciene, leder af Den Internationale Organisation for Migrations kontor i Litauen.

8 ud af de 12 partier, der stiller op, ventes at komme over spærregrænsen på fem procent. Der skal vælges i alt 141 medlemmer til parlamentet. Anden valgrunde finder sted 23. oktober.

Stemmeprocenten ventes at blive omkring 48. Forfatningen kræver, at mindst 25 procent af vælgerne stemmer, for at afstemningen er gyldig.