Løkke: Flygtninge skal i job før de lærer dansk

Løkke skriver på Facebook, at flygtninge skal i job selv om de ikke kan dansk - Man KAN altså godt arbejde og klare sig selv i Danmark selv om man ikke taler dansk

Lars Løkke slår fast, at flygtninge skal i job, før de har lært dansk. (Foto: Joachim Adrian)
Lars Løkke slår fast, at flygtninge skal i job, før de har lært dansk. (Foto: Joachim Adrian)

Løkke skriver på Facebook, at flygtninge skal i job selv om de ikke kan dansk.

Det slår statsminister Lars Løkke Rasmussen fast på sin Facebook-profil.

Der tegner sig et flertal for at gøre op med den måde, integrationen af flygtninge i kommuner foregår på nu.

I hvert fald ser det ud til, at regeringspartiet Venstre og det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, er enige om, at flygtninge ikke behøver at have lært dansk, før de sendes i arbejde.

- Man KAN altså godt arbejde og klare sig selv i Danmark, selv om man ikke taler dansk. Derfor skal vi ændre tilgangen: Flygtninge skal i arbejde - og så skal sproget bygges på i tilknytning til det, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sin facebookprofil.

- Ellers får vi et kæmpe problem - menneskeligt og økonomisk. I dag er kun tre ud af 10 flygtninge selvforsørgende efter tre år ..., skriver Løkke.

Dermed er statsministeren på linje med Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, der onsdag morgen løftede sløret for dele af et integrationsudspil, Socialdemokraterne præsenterer senere i dag.

181 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere