Midt i Venstres dybe krise valgte formand Lars Løkke Rasmussen at tage på rejse til ferieøen Mallorca.
Det skriver Jyllands-Posten. Ekstra Bladets kilder bekræfter oplysningerne.
Jyllands-Posten har været i kontakt med flere kilder, der oplyser, at Løkke har været på øen i perioden. Blandt andet på en restaurant med den tidligere cykelrytter Ole Ritter.
- Sidst han var forbi her, var mandag i denne uge. Han var her sammen med Ole Ritter, fortæller David Bronera fra restauranten Mesón C’an Torrat i Calvià stik vest for Palma.
Hos rutinerede Venstre-folk er man uenig om, hvorvidt timingen i formandens rejselyst er i top. Den seneste tid har Lars Løkke og næstformand Kristian Jensen været under massiv pres fra store dele af Venstres bagland.
- Det er aldrig optimalt at tage væk, når der er uro på bagsmækken, siger kredsbestyrelsesformand på Djursland, Mogens Høeg Hørning, til Jyllands-Posten. En holdning, der bakkes op af Colette Brix, der er folketingskandidat for Venstre i Gentofte:
- Hvis firmaet er ved at gå ned, og det hele er ved at bryde sammen, ville man nok overveje, om man skulle på sådan en tur.
Løkke-lejren i aktion: Sådan er overlevelses-planen
'So what?'
Venstre-veteranen Bertel Haarder er anderledes kort for hovedet, da han svarede 'so what?' (og hvad så, red.) på Jyllands-Postens henvendelse.
Det er ikke usædvanligt, at der er uro i det tidligere regeringsparti. 'Splittelse' og 'tumult' har således været overskrifterne på de seneste ugers ordklammeri. Her har Claus Hjorth Frederiksen blandt andet fortalt, at næstformand Kristian Jensen bør forlade sin post.
En udmelding han senere trak tilbage.
Nu er det nok: V-folk vil af med både Løkke og Jensen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.