Løkke til FN: Jeg er dybt bekymret over massemigration

Statsministerens bekymring klinger dog hult, fordi han blander pærer og bananer, lyder kritik

(Foto: Seth Wenig)
(Foto: Seth Wenig)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det kan godt være, at Lars Løkke Rasmussen har haft æren af at trykke hånd med Barack Obama tidligere i dag, men det var bl.a. den amerikanske præsident, der var skyld i, at den danske statsminister med over to timers forsinkelser gik på talerstolen i New York.

Som nr. 18 i dagens talerækken sluttede Lars Løkke Rasmussen derfor først for kort tid siden sin tale til FN's 70. Generalforsamling.

Men i modsætning til sin amerikanske kollega, der overskred taletiden tre gange og leverede en dundertale til de ca. 160 regeringsledere - ikke mindst med klare og direkte budskaber til Vladimir Putin og Syriens Bashar al-Assad - leverede Løkke sit budskab på de tildelte 15 min.

Se også: FN vedtager nye og ambitiøse mål for bæredygtig udvikling  

Bekymret Løkke på talerstolen
Her adresserede han særligt FN's fredsbevarende indsats, og Danmarks indsats for menneskerettigheder og kvinders ligeret, klimaforandringerne og ikke mindst den aktuelle flygtninge og migrationskrisen i Europa.

Trods regeringens hårdføre politik på netop flygtninge og asyl-området, udtrykte Løkke dog dyb bekymring for den aktuelle situation med særligt syriske flygtninge.

- Jeg er dybt bekymret for, at de humanitære behov overgår de økonomiske. Jeg opfordrer alle stater til at øge deres humanitære indsats. Det internationale samfund må finde løsninger til denne ekstraordinære situation, sagde Lars Løkke fra talerstolen.

(Foto: AP) Politik - 28. sep. 2015 - kl. 17:14 Obama taler dunder mod Assad og Rusland

Se også: Eksperter: Obama er parat til kæmpe mod IS med Putin

Her understregede han Danmarks bidrag til den humanitære bistand samt regeringens seneste udspil om at afsætte 100 mio. euro til den aktuelle flygtningekrise.

- Mange mennesker migrerer af økonomiske årsager i håbet om et bedre liv. Deres håb er forståelige. Men massemigration er åbenlyst en enorm udfordring for vores samfund. For vores internationale samarbejde og vores solidaritet. Først og fremmest er massemigration en global udfordring. Og vi må finde ind til de grundlæggende årsager, lød opfordringen fra statsministeren.

Se også: Løkke slår med hammeren i New York  

Blander pærer og bananer
Men den udmelding klinger dog lidt hult, mener en seniorforsker fra DIIS.

- Jeg synes det er rigtigt, at han peger på fredsbevarende og længerevarende indsatser i sin tale. Men derudover er det dybt problematisk, at han får blandet store migrationsstrømme og flygtningesagen sammen. Dermed tager han brodden af den nødvendighed der er for at gøre noget særligt ved flygtninge situationen, vurderer Nina Nyborg Sørensen, der har international migrations som fokusområde, til Ekstra Bladet.

- Det er en sandhed med modifikationer, at Danmark er førende på alle områder. At sige at vi er så engagerede i at bekæmpe de grundlæggende årsager samtidig med vi skærer i den almindelige udviklingsbistand klinger hult. Det kan godt være, at der nu er allokeret en særlig indsats til nærområderne. Men det kommer bare alt for sent. Det skulle være sket for længst, siger hun.

Se også: Så mødes Mogens med Bond, Gates, Paven og alle de andre...  

Fortsat støtte til koalition
I tråd med Barack Obama, som i sin knap 45 min. lange tale omtale den syriske leder for 'diktator' og langt fra lagde op til samarbejde og forhandling, kom Løkke også ind på de internationale kriser i Ukraine og Syrien, hvortil han fortsat erklærede Danmarks uforbeholdne støtte til den internationale koalition.

Allerede i fredags stod Lars Løkke på podiet i FN-salen, da han i kraft af at Danmark har formandsskabet var med til at åbne og lede forsamlingen og ikke mindst erklærede FN's 17 udviklingsmål for vedtaget.

Sent mandag aften lokal tid flyver Lars Løkke Rasmussen retur til Danmark.

83 kommentarer
Vis kommentarer