Lokalpolitiker raser over plejecenter: Hævede ulovligt penge fra syg brors konto i et år

Der er sket omfattende fejl på et plejecenter i Kerteminde Kommune, som fejlagtigt fik en lokalpolitiker bortvist fra sit arbejde

Claus Jensen (tv) er vred over, at plejemedarbejdere har lavet gorve overtrædelser i fobindelse med brug af hans handicappede brors kreditkort. Foto: Peter Ammitzbøll/Fyens
Claus Jensen (tv) er vred over, at plejemedarbejdere har lavet gorve overtrædelser i fobindelse med brug af hans handicappede brors kreditkort. Foto: Peter Ammitzbøll/Fyens

Rod i regnskabet, fejl i proceduren og ulovlige kontanthævninger.

Da lokalpolitikeren Claus Jensen fra byrådet i Kerteminde Kommune i sommer blev værge for sin handicappede bror, fik han sig en ubehagelig overraskelse.

Ved gennemgang af brorens konto gik det nemlig op for socialdemokraten, at Syvstjernen, det plejecenter i Munkebo hvor broren Carsten er bosat, gentagne gange havde hævet penge på hans kreditkort i et år - uden at have den fornødne fuldmagt.

Politianmeldt af plejecenter
Da Claus Jensen 30. juni i sommer kørte hen til brorens lejlighed for at konfrontere plejepersonalet, var det på anmodning fra banken, der flere gange havde oplevet at måtte afvise netop plejepersonalet, når de ville hæve penge på brorens kort uden en fuldmagt.

Men i stedet for at få brorens kreditkort udleveret, som han reelt var berettiget til, endte besøget med, at Claus Jensen blev politianmeldt for trusler mod personalet. En sag, der efter seks ugers bortvisning fra brorens lejlighed, blev droppet af Fyns Politi, fordi der ikke var beviser for noget strafbart.

- Jeg har ikke gjort andet end at hente hævekortet, så vi kunne få et overblik over den økonomiske situation, som banken havde bedt om. Jeg kan kun afvise, at jeg har truet nogen, siger Claus Jensen til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det gør mig både ked af det og vred, at jeg så skal bortvises fra min brors lejlighed på baggrund af den anmeldelse, der er så spinkel.

Broren er på grund af sin uhelbredelige sygdom næsten ikke i stand til at kommunikere, og kan efter Claus Jensens udsagn ikke stave til sit eget navn. Derfor undrer det ham, hvem der har aktiveret hans brors kort.

- Det, der er sket, er ulovligt, og derfor står jeg frem med historien. Der kan jo være andre borgere i Kerteminde Kommune, som har oplevet det samme. Det tager på mine kræfter, især når det drejer sig om min familie. Jeg troede ikke, at ledelsen kunne finde på sådan noget, understreger byrådsmedlemmet.

Artiklen fortsætter under billedet..

Det er her på Syvstjernen i Munkebo, at Carsten Jensen har sin lejlighed. Foto:  skraafoto.kortforsyningen.dk
Det er her på Syvstjernen i Munkebo, at Carsten Jensen har sin lejlighed. Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk

Rod i regnskab
Problemerne stopper dog ikke her.

Claus Jensen søgte nemlig indsigt i information om de penge, der flittigt er blevet hævet på brorens konto siden sommeren 2017. Her kunne han konstatere, at kommunens interne retningslinjer om, at ethvert bilag skal underskrives af to medarbejdere, heller ikke er blevet fulgt.

- Der er hævet en del penge siden juli sidste år. Bare på en dag er der hævet omkring 8500 kroner til tøj. Der ligger godt nok bilag for det, men de er ikke underskrevet efter kommunens regler.

- Jeg er jo bare nødt til at stole på, at Carsten har fået det, de siger. Jeg undrer mig bare over, at de ikke har fulgt proceduren og fået underskrevet de her bilag, fortæller Claus Jensen til Ekstra Bladet.

Han noterer sig også, at bilagene ikke stemmer overens med det beløb, der er hævet på kontoen.

- Der mangler 1400 kroner i bilagene, men jeg har ikke fået noget svar fra Kerteminde Kommune om, hvor de er blevet af, siger byrådsmedlemmet. 

Kommunaldirektør erkender alvorlige fejl
Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med Tim Jeppesen, der er kommunaldirektør i Kerteminde Kommune. Han indrømmer, at kommunen har begået alvorlige fejl og ikke har haft den fuldmagt, som man skulle bruge, når man har hævet penge på Carstens Jensens kreditkort.

- Hvordan ser I på sagen, hvor I ikke har haft den fuldmagt til at hæve penge på Carstens kort, som I skal have?

- Vi bør selvfølgelig have en fuldmagt. Derfor har vi brugt denne sag til at kigge på vores egne retningslinjer og procedurer og prøve at indskærpe dem over for vores medarbejdere.

- Hvad tænker du om, at I ikke har udleveret det ulovligt anvendte kreditkort, da Claus Jensen bad om det, men i stedet politianmeldt ham?

- I den situation, hvor han beder om kortet, er det vores medarbejderes oplevelse, at han har været truende. Den situation drøftede vi, og vi konkluderede, at vi gerne ville have vurderet, om der var sket en overtrædelse af lovgivningen. Derfor politianmeldte vi ham.

- I har heller ikke overholdt jeres egne regler om, at der skal være minimum to medarbejdere, som underskriver bilag. Det er heller ikke gjort?

- Det tænker jeg umiddelbart det samme om, som med den manglende fuldmagt. Der har været nogle ting, som vi ikke har været gode nok til at sikre, og det skal vi have. Det har vi også indskærpet over for vores medarbejdere, at de skal sikre fremover.

- Men hvilke konsekvenser får det, at I har overtrådt reglerne? Banken har sagt, at jeres medarbejdere gentagne gange er blevet afvist, når de ville hæve penge på Carsten Jensens kort. Det burde vel have rejst et rødt flag?

- Det har haft den konsekvens for de involverede medarbejdere, at vi har haft en samtale med dem, om hvordan vi gør fremadrettet. Sker der på trods af den samtale nogle ting, som ikke er i orden, så er det en ny situation. 

Den lokalkendte 2. viceborgmester i Greve, Niclas Bekker Poulsen(S), mener ikke, at han skal betale ekstraregningen for fødselsdagen, selvom at Portalen har leveret det med tab. 
Foto: Anthon Unger Politik - 1. okt. 2018 - kl. 21:16 Afsløret af borgmester: Politiker undersøges for magtmisbrug 

Se også: Danmarks ældste færgerute i fare for at blive lukket

111 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere