Lukkede profiler på Snapchat skal bremse salg af lattergas

Selv om reglerne i 2020 er strammet for salg af lattergas, er der stadig huller. Nu forsøges de lappet

Nu skrues yderligere op for arbejdet med at forhindre salg af lattergas til beruselse. Her ses en bunke lattergaspatroner på en parkeringsplads i Rødovre i 2018. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nu skrues yderligere op for arbejdet med at forhindre salg af lattergas til beruselse. Her ses en bunke lattergaspatroner på en parkeringsplads i Rødovre i 2018. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Der skrues nu op for indsatsen, der skal gøre det sværere for unge under 18 år at få fat i lattergas til beruselse.

Reglerne blev strammet i sommeren 2020, men nu skrues der op, efter at en evaluering har vist, at der fortsat foregår illegal handel.

Derfor forsøges hullerne nu lappet med fire tiltag. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

Blandt andet skal der sættes ind over for sociale medier, hvor en del af det ulovlige salg er flyttet hen. Særligt billedmediet Snapchat.

Der er lavet aftaler med Snapchat, Facebook og Instagram, der løbende skal lukke profiler ned, hvor der sælges lattergas.

Der skal samtidig kunne gives påbud om nedlukning af profiler. Og hvis det ikke sker, kan der vanke bøder.

Det har i for mange år været for nemt at få fat i lattergas til at bruge til at blive beruset, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Det rammer særligt unge, og han er derfor glad for, at det er blevet sværere for dem at få fat i.

- Der er dog fortsat udfordringer, har det vist sig. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er bred opbakning i aftalekredsen til at få lappet de huller, der er opdaget på trods af de skærpede regler.

- På den måde kan vi komme i mål og sørge for at skærme de unge mod misbrug, samt sikre at endnu færre danskere ender med store sundhedsmæssige skader på grund af lattergas, siger han i meddelelsen.

Det bliver nu også muligt at straffe virksomheder ved domstolene efter en anonyme myndighedskontrol afslører lovovertrædelser.

Derudover skal de virksomheder, der sælger lattergas til erhvervsdrivende, kontrollere, at de indtastede CVR-numre - et identifikationsnummer for virksomheder - er korrekte.

Samtidig bliver det forbudt at sælge lattergas til beruselse samt at være i besiddelse af mere end to små patroner lattergas, når det er til beruselse. For eksempel i nattelivet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+