Lynhurtige Helveg stak af fra journalister

Folketingspolitiker Rasmus Helveg Petersen stak af fra flere journalister søndag inden krisemødet i Radikale Venstre

Rasmus Helveg Petersen undviger spørgsmål før radikalt krisemøde.

Efter en tur over Knippelsbro måtte flere journalister se langt efter det lynende hurtige folketingsmedlem fra de radikale.

Inden Radikale Venstres krisemøde søndag satte Rasmus Helveg Petersen nemlig en række journalister af, da han ledte dem på afveje rundt i byen.

Det skete, da hele Danmarks journaliststand søgte efter lokationen for et hemmeligt krisemøde i den radikale folketingsgruppe og besluttede sig for at følge i hælene på Rasmus Helveg Petersen fra Christiansborg.

'Nej da. Det er rugbrød og EPO,' skriver Rasmus Helveg Petersen til Ekstra Bladet, da vi spørger ham, om der er installeret en elmotor på cyklen.

Ren afledning!
Over for Ekstra Bladet vil Rasmus Helveg Petersen gerne bekræfte, at det var en ren afledningsmanøvre, da han ledte journalisterne til Christianshavn.

- Var det blot for at lede journalisterne på afveje, eller havde du et ærinde på Christianshavn?

'Ren afledning!' lyder det fra Rasmus Helveg Petersen.

Radikale Venstre holdt krisemøde søndag som følge af utilfredshed i folketingsgruppen med håndteringen af krænkelsessager.

Cyklen, som Rasmus Helveg Petersen angiveligt har cyklet på, har tre gear, er bygget af stål, vejer hele 18,3 kilo og koster omkring 3000 kr.

Martin Lidegaard snupper mikrofonen efter pressemøde efter krisemøde i Radikale Venstre

Sofie Carsten Nielsen siger, at hun har fuld opbakning efter krisemøde i Radikale Venstre

80 kommentarer
Vis kommentarer