Macrons tidligere sikkerhedsvagt sigtes for vold

Voldssag mod Macrons tidligere sikkerhedsvagt, der nu er sigtet, har lagt pres på den franske præsident

AP: Se Macrons bodyguard banke ung mand, mens han er forklædt som betjent.

En tidligere sikkerhedsvagt for den franske præsident er søndag blevet sigtet for blandt andet vold.

Det kommer, efter at en optagelse har cirkuleret på sociale medier, som viser sikkerhedsvagten, Alexandre Benalla, overfalde demonstranter den 1. maj.

En af Macrons personlige bodyguards har skabt massive problemer for den franske præsident. Foto: All Over Press Politik - 21. jul. 2018 - kl. 17:57 Voldelig video chokerer: Macron i kæmpe skandale

Også en ansat i præsident Emmanuel Macrons regeringsparti er sigtet i sagen. Det samme er tre politifolk, der er mistænkt for at have udleveret videomateriale til Benalla for at hjælpe ham med at rense sit navn.

Sikkerhedsvagten blev fyret fredag, efter at avisen Le Monde havde offentliggjort en videooptagelse, som viser sikkerhedsvagten slå og trampe på en mandlig demonstrant under en 1. maj-protest i Paris.

kæmpe skandale
Siden blev endnu en video offentliggjort, der viser Benalla smide en ung kvinde i jorden. Begge har sagt, at de vil vidne i sagen mod Benalla.

Sagen har lagt pres på præsident Macron. Den betegnes af flere medier som den hidtil mest skadelige i hans tid som præsident. Han er blevet kritiseret for at have forholdt sig tavs om sagen, men en talsmand for regeringspartiet forsvarer præsidenten.

Hvis Macron udtaler sig, 'vil vi have forargede kommentatorer overalt, som vil sige, at hans udtalelser kan påvirke efterforskningen', siger talsmanden, Gabriel Attal.

Artikel fortsætter under billedet ...

Alexandre Benalla har ellers været en af præsidentens indercirkel, siden Macron blev valgt for 18 måneder siden. Foto: All Over Press
Alexandre Benalla har ellers været en af præsidentens indercirkel, siden Macron blev valgt for 18 måneder siden. Foto: All Over Press

Indenrigsminister i problemer
Lørdag meddelte lederen af det franske underhus, at Macrons indenrigsminister, Gérard Collomb, mandag skal udspørges om sagen i et åbent samråd.

Ifølge flere medier kendte Collomb angiveligt til sikkerhedsvagtens voldelige optræden, inden sagen kom frem i offentligheden.

Den 26-årige Benalla blev suspenderet i to uger uden løn i maj, men han fortsatte derefter som en del af sikkerhedsopbuddet omkring præsidenten.

Blandt andet var han med præsidenten til finalen ved VM i fodbold i Moskva for nylig. Flere fotos viser Benalla om bord på landsholdsspillernes bus. I politiet og blandt politikere har der været dyb undren over, at sagen ikke førte til en øjeblikkelig afskedigelse.

Foruden sigtelsen for vold er Benalla også sigtet for at have udgivet sig for at være politimand, fordi han var iført en af politiets hjelme under demonstrationen.

Desuden anklages han sammen med tre politifolk for ulovlig brug af overvågningsbilleder.

Aflyst bryllup
Som om Alexandre Benalla ikke i forvejen stod i problemer til halsen, er det søndag kommet frem, at den nu tidligere bodyguard skulle have været gift lørdag.

Det bryllup er dog blevet aflyst, skriver det britiske medie The Guardian.

Den 26-årige har i stedet brugt weekenden på at svare på spørgsmål fra de franske myndigheder.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere