Mails afslører desperat Trump: 'Ren galskab'

Demokraterne er rasende over mails, der viser, hvordan Trump-lejren forsøgte at få justitsministeren til at annullere det amerikanske valgresultatet fra november

Mails afslører desperat Trump: 'Ren galskab'

Donald Trump har flere gange fastholdt, at der blev begået svindel ved præsidentvalget

Gode råd var dyre for Donald Trump i hans sidste dage som USA's præsident.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan hans inderkreds med alle kræfter forsøgte at få højtstående medlemmer i det amerikanske justitsministerium til at omgøre valgresultatet fra november.

Dokumenterne viser, hvordan især Trumps stabschef, Mark Meadows, i perioden mellem december og januar ihærdigt forsøgte at få ministeriet til at undersøge beskyldninger om valgfusk.

På krigsstien
Afsløringerne har fået Demokraterne på krigsstien.

- Disse dokumenter viser, at præsident Trump forsøgte at udøve korruption mod nationens øverste politistyrke i et frækt forsøg på at vende et valg, han tabte, raser den demokratiske leder af kongres-udvalget, Carolyn Maloney, eksempelvis til The Guardian tirsdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Trumps stabschef, Mark Meadows (tv.), forsøgte desperat at få USA's justitsminister til at undersøge præsidentens beskyldninger om valgfusk. Foto: Alexander Drago/Ritzau Scanpix
Trumps stabschef, Mark Meadows (tv.), forsøgte desperat at få USA's justitsminister til at undersøge præsidentens beskyldninger om valgfusk. Foto: Alexander Drago/Ritzau Scanpix

'Ren galskab'
Ifølge internationale medier som The Guardian og Washington Post skulle Meadows mindst fem gange have bedt højtstående embedsmænd i Justitsministeriet om at kigge nærmere på den såkaldte 'Italygate'.

Han sendte eksempelvis 1. januar en mail til den daværende justitsminister, Jeffrey Rosen, med link til en YouTube-video, hvortil han uddyber:

'Det er en indikation for, hvad maskinerne kan og gjorde for at flytte stemmer. Vi tror, at ​​det er sket overalt,' lyder det i mailen.

Trumps stabschef refererer til en konspirationsteori, der bygger på, at stemmer gennem militærsatellitter i Europa med hjælp fra CIA blev ændret til fordel for Joe Biden.

Rosen sendte mailen videre til sin højre hånd, Richard Donoghue, der blot svarede:

'Ren galskab.'

Rudy Giuliani har ved flere lejligheder fremsat beskyldninger om valgfusk:

Afviste møde med Giuliani
Dokumenterne viser også, hvordan justitsminister Jeffrey Rosen indtrængende blev bedt om at holde et møde med Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani.  

Det blev pure afvist af Rosen.

'Jeg nægtede blankt og sagde, at jeg ikke ville give nogen særbehandling til Giuliani eller nogen af ​​hans 'vidner' og bekræftede endnu en gang, at jeg ikke vil tale med Giuliani om sagen,' skriver han til en kollega i Justitsministeriet.

Selvom eks-præsidenten ikke blev genvalgt ved det seneste præsidentvalg, tyder noget på at Trump forventer at være tilbage i Det Hvide Hus til august.

Den kontroversielle Trump-advokat havnede i vinter i et stort skænderi med den britiske journalist Piers Morgan: