Mand bag angreb på Brasiliens præsident frikendt

Dommer vurderer, at manden, som knivstak Jair Bolsonaro under valgkamp i efteråret, er mentalt syg.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.
Arkivfoto: RICARDO MORAES/Ritzau Scanpix
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro. Arkivfoto: RICARDO MORAES/Ritzau Scanpix

En mand, som stak en kniv i maven på Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, ved et valgmøde i september sidste år, er blevet frikendt for angrebet af en domstol. Dommeren vurderer, at manden er mentalt syg.

- Adélio Bispo de Oliveira kan ikke retsforfølges efter brasiliansk lov, da han ikke var klar over sine handling, da han begik den, siger en føderal dommer.

Men dommeren siger, at de Oliveira er farlige for sine omgivelser, og at han derfor fængsles på ubestemt tid.

Bolsonaro siger, at han vil arbejde for at få rettens afgørelse ændret.

- Jeg tager kontakt til min advokat. Jeg vil gøre alt, hvad der er muligt, siger præsidenten, som blev opereret efter angrebet.

Han giver udtryk for, at angrebet var politisk motiveret og var planlagt af andre personer end de Oliveira.

Jair Bolsonaro, en tidligere kaptajn i hæren, var i gang med at føre valgkamp i byen Juiz de Fora i den sydøstlige del af Brasilien, da han blev stukket med en kniv i maven og fik svære indre skader.

Han red under valgmødet på skuldrene af politiske støtter, da han blev stukket med en kniv i maven og fik svære indre skader.

Han var to timer på operationsbordet og måtte efterfølgende i en periode have mad gennem en sonde, efter han fik fjernet en stomipose.

Den 40-årige Adelio Bispo de Oliveira blev hurtigt anholdt for angrebet. Han forekom at være mentalt forstyrret og har blandt andet forklaret, at han "var sendt på en mission af Gud".

Efter knivoverfaldet diskuterede mange brasilianere på sociale medier, hvorvidt Bolsonaro selv med sin skarpe retorik fremprovokerede angrebet.

Bolsonaro er kendt for at komme med racistiske udtalelser samt at tale nedsættende om kvinder og homoseksuelle.

Han er tidligere idømt bøder for at tale nedsættende om disse grupper.

Den 29. oktober vandt Jair Bolsonaro det brasilianske præsidentvalg med 55 procent af stemmerne. Han overtog præsidentposten i januar i år, og han fortsætter en hård, konfrontationssøgende politik, som har fået mange til at sammenligne ham med USA's præsident, Donald Trump.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere