Mange tusinde på gaden i russisk by: Kræver Putins afgang

For tredje weekend i træk er tusinder på gaden i byen Khabarovsk for at protestere mod fængsling af guvernør

De mange tusind demonstraznter i Khabarovsk lørdag råber på frihed og giver meget direkte udtryk for deres afsky for den russiske præsident, Vladimir Putin. Foto: Stringer/Reuters
De mange tusind demonstraznter i Khabarovsk lørdag råber på frihed og giver meget direkte udtryk for deres afsky for den russiske præsident, Vladimir Putin. Foto: Stringer/Reuters

For tredje weekend i træk er tusindvis af russere på gaden i byen Khabarovsk i den fjernøstlige del af landet.

Demonstranterne er rasende over, at det russiske styre har fængslet den lokale guvernør, og de kræver, at præsident Vladimir Putin skal træde tilbage.

Arrangørerne siger, at 90.000 mennesker er på gaden, mens embedsmænd hævder, at kun 6500 er mødt op. Tv-billeder viser, at det er en meget stor demonstration.

Khabarovsk ligger nær grænsen til Kina. I to uger har der været gentagne demonstrationer efter fængslingen af regionens guvernør, Sergej Furgal.

De mange demonstranter går lørdag gennem byens gader og svinger med regionens flag, mens de råbet slagord mod Putin.

- Putin gå af, lyder råbet gentagne gange, mens bilister dytter i bilhorn for at støtte demonstranterne.

Politifolk med mundbind har taget opstilling, men lader demonstrationen forløbe, selv om der er udstedt et forbud mod forsamlinger for at modvirke smitte med coronavirus.

Det tyder på, at demonstrationen lørdag er større end de tidligere, der har været afholdt de to foregående lørdag.

Den 50-årige Furgal blev fængslet for to uger siden, og mandag blev han officielt fyret af Putin.

Furgal, som er medlem af det nationalistiske parti LDPR, blev valgt med stort flertal i 2018. Han vandt valget mod en kandidat, der havde støtte fra Putins regeringsparti.

Men nu siger russiske anklagere, at Furgal organiserede drab på en række erhvervsfolk i det østlige Rusland i 2004 og 2005.

1 af 3 Vreden er stor i den fjernøstlige by Khabarovsk efter fængslingen af regionens guvernør, Sergej Furgal. For tredje weekend i træk demonstrererer tusinder af borgere. Foto: Stringer/Reuters
2 af 3 Arrangørerne siger, at 90.000 lørdag demonstrerer i den fjernøstlige russiske by Khabarovsk mod Putin-regimet og fængslingen af deres lokale guvernør, Sergej Furgal. Foto: Aleksandr Yanyshev/Ritzau Scanpix
3 af 3 De mange tusind demonstraznter i Khabarovsk lørdag råber på frihed og giver meget direkte udtryk for deres afsky for den russiske præsident, Vladimir Putin. Foto: Stringer/Reuters
26 kommentarer
Vis kommentarer