Annonce:
Annonce:

Marianne straffet for grænsetur: Gakkede regler skal undersøges

Efter Ekstra Bladets og DR's afsløringer skal ministerium nu undersøge, om det er i strid med EU-lovgivning at straffe ledige for handel i Tyskland

Kontanthjælpsmodtagere i grænselandet føler sig fanget af strenge regler, der betyder, at de skal bede om lov for at må handle et par hundrede meter syd for grænsen den tilladte ene gang om måneden

Ekstra Bladet har talt med flere kontanthjælpsmodtagere, som er fortvivlede over de gakkede grænseregler.
Annonce:
Følg Politik

I Aabenraa Kommune føler kontanthjælpsmodtagere sig jagtet som vilde dyr.

Ikke så meget som én meter må de krydse grænsen.

Ikke uden at få lov af kommunen. Som Ekstra Bladet har beskrevet, er det nemlig et krav for den gruppe danskere, som modtager ydelsen, at de opholder sig i Danmark. Nu går ombudsmanden ind i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marianne Haarnagel er blandt de kontanthjælpsmodtagere i kommunen, som er blevet straffet med en kæmpe bøde for at bryde de skrappe kontanthjælpsregler. Foto: Ernst van Norde
Marianne Haarnagel er blandt de kontanthjælpsmodtagere i kommunen, som er blevet straffet med en kæmpe bøde for at bryde de skrappe kontanthjælpsregler. Foto: Ernst van Norde

Bryder med EU-regler
Over for Ekstra Bladet har førende ekspert i EU-ret og internationale erhvervsretsforhold Hans Sønderby Christensen, der er partner i advokatfirmaet Sønderby Legal, tidligere fastslået, at de strenge kontanthjælpsregler kan være et problem.

Efter Ekstra Bladet og DR's afdækning af sagen går ombudsmanden ifølge DR nu ind i sagen.

I aktivloven står blandt andet, hvad ledige ikke må gøre, hvis ikke de vil trækkes i kontanthjælp.

Annonce:

Det omfatter blandt andet, at de kun kortvarigt må befinde sig i udlandet. De skal på et tidspunkt i hvert givet døgn befinde sig i Danmark.

Ankestyrelsen har i afgørelser tidligere afgjort, at reglerne også gælder, 'hvis du handler i Tyskland.'

Ombudsmanden vil således have Beskæftigelsesministeriet til at afklare, om den afgørelse er i strid med EU-lovgivning.

Tre professorer har over for DR vurderet, at det er i strid med blandt andet retten til fri bevægelighed mellem EU-landene, når kommunerne straffer de ledige for at handle i Tyskland.

Dermed bakker de op om Hans Sønderby, der tidligere har sagt følgende til Ekstra Bladet:

'En butik i grænseområdet - hvad enten det er på den danske eller tyske side (eller en hvilken som helst anden grænse) - begrænses i sit salg, når kunderne afskæres fra at købe, som de ellers ville have gjort, sådan som det sker her. En sådan restriktion kan efter min EU-juridiske vurdering ikke begrundes med de hensyn, der ligger bag immigrations- og aktiveringsreglerne.'

Annonce:

Det siger loven

I aktivloven, der blev indført i 1998, lyder det konkret i paragraf 5, at en kontanthjælpsmodtager kun må tage korte ture udenlands én gang om måneden, hvis de altså får tilladelse til det af kommunen. Her skal man bede om lov senest to dage før afrejse:

'Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest to dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.'

Kilde: Danskelove.dk

Traktatbrud
Hans Sønderby mener endda, at Danmark begår traktatbrud i de sager, som Ekstra Bladet har afdækket, hvor kontanthjælpsmodtagere som Marianne Haarnagel straffes for at køre over grænsen.

'Både lovreglen og den i avisen skildrede håndhævelse af reglen fremstår som en håndfast restriktion, og hvor myndigheden undlader at foretage den nødvendige konkrete vurdering af, om der er grund til at fastholde eller fravige hovedreglen her, som kunne bringe forholdet i tråd med EU-retten. Det er derfor min vurdering, at EU-Domstolen ville skyde denne restriktion ned, hvis den fik den forelagt.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kis Nielsen (tv.) er også blandt de kontanthjælpsmodtagere, som er blevet bonet knap 40.000 kroner af Aabenraa Kommune for at køre over grænsen uden at have givet besked.  Foto: Ernst van Norde
Kis Nielsen (tv.) er også blandt de kontanthjælpsmodtagere, som er blevet bonet knap 40.000 kroner af Aabenraa Kommune for at køre over grænsen uden at have givet besked. Foto: Ernst van Norde

Tager Mariannes sag
Hos advokatfirmaet Jan Schneider sætter man også spørgsmålstegn ved, om danske kommuner overhovedet kan straffe kontanthjælpsmodtagere for at trille en smuttur over grænsen for at handle dagligvarer.

Annonce:

Derfor har advokatfirmaet tidligere oplyst, at de efter Ekstra Bladets afdækning af Marianne Haarnagels historie har taget sagen pro bono - altså som gratis retshjælp til en klient.

Her vil man tirsdag i denne uge gøre indsigelse i sagen, lyder det mandag eftermiddag i en opfølgende besked fra advokat Jan Schneider.

Ekstra Bladet konfronterede under valgkampen netop beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med de forvirrende regler. Se det i klippet herunder:

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser, at der er tale om lovsjusk, når nogle sønderjyske kommuner straffer kontanthjælpsmodtagere, der grænsehandler, mens andre kommuner ikke gør

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: