Marie Krarup: - Du er farlig for Danmark

Folketinget åbner tirsdag. Rivalerne fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre skal sidde ved siden af hinanden

Zenia Stampe forholdt sig til Marie Krarups beskyldninger, der faldt i forbindelse med Folketingets åbning. Video: Jan Sommer.

Når Folketinget åbner tirsdag, bliver det med to rivaler som naboer. Zenia Stampe fra fra Radikale Venstre og Marie Krarup fra Dansk Folkeparti skal nemlig sidde skulder ved skulder.

Og det er et forhold, der skal arbejdes på. 

TV2 har været i Folketinget med de voldsomt uenige politikere.

Og det går ikke stille for sig, når naboerne taler politik.

- Jeg synes, du er farlig for Danmark. Jeg synes, du er mega farlig, fortæller Marie Krarup til Zenia Stampe i et interview med TV2.

Og sådan en kommentar er ikke noget, Zenia Stampe lader passere.

- Jeg har faktisk et rigtig varmt og godt forhold til mange DF’ere. Jeg håber også, at vi kan få det, selvom du er meget overbevist om, at jeg er farlig. Der er faktisk ikke særligt mange af dine kolleger, der siger sådan noget til mig, siger Zenia Stampe.

På trods af den spydige tone, når de drøfter værdipolitik, er de to kamphaner meget enige om, at de sagtens kan få nogle hyggelige timer i Folketingssalen ved siden af hinanden, fortæller TV2.

Fordelingen

Når Folketinget åbner efter et valg, skal pladserne fordeles.

Det, der er afgørende for placeringen er partifarve og anciennitet i Folketinget.

Som oftest bliver pladserne fordelt, så dem, der har siddet længst tid i Folketinget, kommer til at sidde tættest på talerstolen.

Det er ikke partierne selv, som bestemmer hvilke partier, man sidder ved siden af.

1 af 2 Og den anden halvdel af naboskabet. Foto: Jonas Olufson
2 af 2 Zenia Stampe, som er den ene af de to kamphaner. Foto: Mathias Svold Ritzau/Scanpix
651 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere