May overlever skæbneafstemning

May vinder mistillidsafstemning i det britiske parlament. Dermed kan hun blive siddende som premierminister

Se eller gense afstemningen her. Video: Reuters

Den britiske premierminister hedder Theresa May i noget tid endnu.

Det står klart efter aftenens afstemning i det britiske underhus, hvor Labours forsøg på et mistillidsvotum mod May blev forpurret, og hun blev reddet af 325 stemmer mod 306.

Mistillidsafstemningen kom i kølvandet på en afstemning tirsdag aften om en brexit-aftale, som blev nedstemt med stor margin.

Oppositionen mente derfor ikke, at der var tillid til den siddende regering, når så mange medlemmer af Konservative kunne stemme imod regeringen på spørgsmålet om brexit.

Det viste sig dog at være tilfældet, og parlamentet har nu givet May grønt lys til at fortsætte med at lede arbejdet med at få Storbritannien ud af EU.

- Det her Europa-spørgsmål er ligesom noget, der kører ved siden af den almindelige parti-politik. Så det kan godt være, der er nogen i det konservative parti, der er villige til at stemme imod regeringen, men de støtter alle sammen op om regeringen, når det kommer til stykket, siger Henrik Larsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet til Ekstra Bladet i kølvandet på afstemningen.

Da medlemmer af Mays regering talte forud for afstemningen, medførte det da også larmende bifald i kølvandet på de pointer, der skulle understrege behovet for fortsat at have en konservativ regering frem for at overlade roret til Labour-lederen Jeremy Corbyn.

Lægger op til forhandling
Straks efter resultatet af afstemningen blev fremlagt, erklærede Theresa May, at hun nu vil afholde møder med de øvrige partiledere i parlamentet for at forsøge at finde frem til en aftale, som alle kan være enige om.

- Det er første gang i de to år, det her har stået på, at regeringen har sagt, at man vil forhandle på tværs af parlamentet. Så det er afgørende nyt, at regeringen selv lægger op til, at man må forhandle, siger Henrik Larsen.

Som det ser ud nu, træder Storbritannien ud af EU 29. marts. Og det er altså foreløbig uden en aftale. Men fra både Labour og flere andre partier lyder det, at man ikke vil acceptere en såkaldt 'no deal'-brexit.

Så derfor er det også svært at spå, hvad de næste skridt kan være, lyder det fra Henrik Larsen.

- Det, det handler om nu, er at blive enige om noget, som hele underhuset kan støtte. Og jeg må sige, at det ser ikke særlig nemt ud, siger han.

En enighed mellem Konservative og Labour vil betyde, at det ene eller begge partier skal komme med indrømmelser i forhold til den anden, og det vil formentlig få store konsekvenser i partiernes baglande.

Henrik Larsen vurderer derfor, at det mest sandsynlige lige nu ser ud til at være brexit uden en aftale, eller at partierne formår at komme til enighed om at udskyde datoen for brexit. Sidstnævnte har Theresa May dog afvist kunne komme på tale, ligesom at hun har afvist at lave en ny folkeafstemning om brexit.

Her er aftalen, parlamentet har forkastet

EU og Storbritannien har forhandlet sig frem til et udkast til en brexitaftale. Den blev tirsdag forkastet af parlamentet.

Aftalen omhandler vilkårene for selve skilsmissen, mens forhandlingerne om forholdet mellem EU og Storbritannien efter skilsmissen først vil begynde, når udtrædelsen er en realitet.

Den britiske regering har godkendt aftaleteksten, og det næste skridt er, at det britiske Underhus skal stemme om den.

Her kan du få overblik over de vigtigste elementer af det 585-siders lange aftaleudkast.

Overgangsperiode:

* Storbritannien og EU er blevet enige om en overgangsperiode efter briternes exit 29. marts 2019, som skal vare i 21 måneder frem til 31. december 2020.

* Overgangsperioden skal give tid til trinvist at afvikle de større dele af EU-samarbejdet.

* Perioden kan forlænges yderligere, hvis begge parter er enige.

Grænsen til Irland:

* Spørgsmålet om en grænse mellem Irland og det britiske Nordirland har vist sig særlig besværligt i forhandlingerne, eftersom brexit vil betyde exit fra det indre marked med dets frie bevægelighed.

* Aftaleudkastet indeholder en midlertidig aftale om grænsen, hvor man undgår en "hård" grænse med fysiske barrierer eller toldkontrol mellem de to lande.

* Senere forhandlinger skal finde en mere permanent løsning på grænseproblemet.

Toldunion:

* EU vil give de britiske finansmarkeder "basisadgang" til EU's indre marked. Dermed får briterne den samme adgang som eksempelvis USA og Japan.

* Briterne skal dog fortsat underlægge sig en række EU-regler for at få adgang. Det skal blandt andet sikre den finansielle stabilitet og forbrugernes rettigheder.

Kilder: Gov.uk, Reuters, NTB.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere