May tøver med at erklære sig for brexit-vælger

Storbritanniens premierminister afviser at sige, hvad hun ville stemme ved en ny folkeafstemning om brexit

Den britiske premierminister, Theresa May, holder tæt med sin holdning til brexit, Storbritanniens udmelding af EU.

Ved folkeafstemningen i 2016 stemte et flertal af vælgerne for at forlade EU, og det medførte, at regeringen under ledelse af David Cameron trådte tilbage.

Til gengæld blev Theresa May regeringschef, og hun har siden været dybt involveret i brexit-processen, selv om hun ved folkeafstemningen stemte for at holde landet i EU.

Om hun stadig er tilhænger af EU er ikke klart, men Iain Dale, vært på radiostationen LBC, har haft hende i studiet og har forsøgt at finde ud af det.

I studiet kæmpede hun med at nå frem til et klart svar, skriver avisen The Guardian, der har hørt med.

Hun blev spurgt, hvad hun ville stemme, hvis der kom en ny afstemning. Hun svarede først, at hun ikke vil svare på hypotetiske spørgsmål.

Men Iain Dale pressede på og fik halet nogle svar ud af hende.

- Af gode årsager stemte jeg på det tidspunkt for at blive. Men omstændighederne ændrer sig. Du spørger, hvordan jeg ville stemme nu med en anden baggrund, en anden international baggrund, en anden økonomisk baggrund.

Han pressede hende igen, hvorpå hun svarede:

- Jeg kunne sidde her, og jeg kunne sige, at ja, jeg vil stadig stemme for at blive, eller at jeg vil stemme for at forlade EU. Blot for at svare på spørgsmålet. Jeg er åben og ærlig over for dig.

- Det, jeg gjorde sidste gang, var at jeg så mig omkring på alt og nåede frem til en beslutning. Jeg ville gøre det samme igen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen