May ydmyget: Skrotter no deal

Det britiske parlaments underhus har afvist et no deal-brexit helt og aldeles

Helt utrolig tæt afgørelse. Se den her. Video: Reuters

Det britiske parlaments underhus har onsdag aften valgt at udelukke et no deal-brexit med blot fire stemmer: 312 mod 308.

En hovedafstemning bekræftede senere beslutningen med stemmetallet 321 mod 278.

Beslutningen er samtidig en ydmygelse af premierminister Theresa May, da ændringsforslaget, som blev vedtaget understreger, at no deal helt tages af bordet som mulighed for premierministeren i evt. kommende forhandlinger med EU.

Dermed skal der ikke stemmes om regeringens eget forslag, der blot afviser, at Storbritannien skulle forlade EU d. 29. marts uden en aftale.

Den britiske premierminister Theresa May. Foto: PRU/Ritzau Scanpix Politik - 12. mar. 2019 - kl. 20:22 Katastrofe for May: Brexitaftale nedstemt

Ændringsforslaget, der var stillet af både medlemmer fra de konservative og Labour betyder samtidig, at der ikke skal stemmes om regeringens eget forslag.

Få forklaret Brexit-situationen her, efter at Mays aftale blev nedstemt tirsdag.

Theresa May kan imidlertid vælge at ignorere afstemningsresultatet underhuset. Der er ifølge The Guardian ikke tale om formel lovgivning. Det er endnu uvist, hvordan regeringen vil forholde sig til resultatet.

Det ydmygende resultat fro Theresa May kommer kun et døgn, efter hun tirsdag aften måtte se sin egen aftale med EU forkastet af historisk stort flertal på 149 parlamentsmedlemmer. Det var anden gang, parlamentet skoddede hendes aftale med Jean Claude Juncker og EU.

Ny afstemning i morgen
Theresa May bekræfter kort efter afstemningsresultate, at der vil komme en ny afstemning om en udskydelse af brexit i morgen, torsdag.

I sine bemærkninger efter det ydmygende resultat siger May også, at en længere udskydselse 'utvivlsomt vil betyde, at Storbritannien skal holde Europa-Parlamenstvalg. Det synes jeg ikke er den rigtige beslutning.'

Truer med EU-valg
May lagde derudover pres på underhuset og lokkede med, at hvis underhuset vil bakke op om en aftale med EU - altså den aftale, som underhuset i aftes forkastede med 149 stemmers flertal - vil regeringen gå efter en kort, teknisk udskydelse af brexit.

Hvis underhuset derimod fortsat går efter en aftale, men ikke stemmer for den, der er på bordet med Jean Claude Juncker lige nu, vil regeringen være tvunget til at gå efter en lang udskydelse af brexit og derfor være tvunget til at afholde EU-valg i maj i år.

LIVE

349 kommentarer
Vis kommentarer