Mays talsperson: Parlamentet har sat os i en svær position

Theresa May bliver nødt til at konfrontere den svære situation, parlamentet har sat hende i, siger talsperson

Den britiske premierminister er i den grad presset i disse dage. Foto: Mark Duffy/Ritzau Scanpix
Den britiske premierminister er i den grad presset i disse dage. Foto: Mark Duffy/Ritzau Scanpix

Det britiske parlament har efterladt premierminister Theresa May i en svær situation, efter at et flertal har stemt for at anmode EU om at udskyde brexit.

Sådan lyder meldingen fra Theresa Mays talsperson umiddelbart efter afstemningen i parlamentet torsdag aften.

Theresa May forpligter sig ifølge talspersonen til at viderebringe de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som skal til for at ændre datoen for briternes udtræden, som efter den hidtidige plan er 29. marts.

Talspersonen siger videre, at Theresa May ønskede og sigtede efter, at Storbritannien skulle forlade EU 29. marts. Men hun og regeringen vil nu "konfrontere" den svære situation, som parlamentet har sat dem i.

Det fastslås desuden, at den britiske regering fortsat forbereder sig på en udtræden af EU uden aftale. Det gør den, selv om parlamentet onsdag stemte ja til, at et brexit uden aftale helt skal udelukkes.

Ifølge EU-Kommissionen er det op til EU's ledere at tage stilling til enhver anmodning fra Storbritannien om at udsætte brexit.

De vil tage højde for begrundelsen og varigheden af udsættelsen. Derudover er det en prioritet at sikre funktionaliteten af EU's institutioner.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen