Medie: Mette F.s departementschef slettede også mink-sms'er

En række centrale sms'er i minksagen på departementschef Barbara Bertelsens telefon er slettet, oplyser Minkkommissionen til Politiken

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen har slettet sms'er fra den periode, Minkkommissionen undersøger.

Det skriver Politiken, som oplyser, at det drejer sig om en rødglødende sms-korrespondance med daværende departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard.

'Minkkommissionen kan oplyse, at kommissionen ikke har modtaget den omhandlede korrespondance fra Barbara Bertelsen. Statsministeriet har over for kommissionen oplyst, at sms-korrespondancen er slettet', oplyser Minkkommissionen til Politiken.

Sms'erne afslører, at Mette Frederiksen højre hånd i Statsministeriet direkte frygtede for regeringens overlevelse i de højspændte dage.

Hun anklagede i en sms-korrespondance med departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, ministeriet for ikke at ville tage ansvaret på sig.

- I har gemt jer i 'regeringen' og ikke erkendt egen fejl i processen. Meget lidt overbevisende det her, skrev Barbara Bertelsen blandt andet.

Sms'erne kom frem under afhøringen af Henrik Studsgaard i kommisisonen sidste uge. De var altså ikke kommet til offentlighedens kendskab, hvis det ikke havde været for Henrik Studsgaard, skriver Politiken.

Barbara Bertelsen er for alvor kommet i søgelyset under kommissionens afhøringer. Forstå, hvem hun er, og hvad hendes rolle har været under minkskandalen. Artiklen fortsætter under videoen ...

Barbara Bertelsen er for alvor kommet i søgelyset under kommissionens afhøringer. Forstå, hvem hun er, og hvad hendes rolle har været under minkskandalen

Stabchef slettede også
Sms'erne blev sendt i kølvandet på, at det var kommet frem, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink, men at myndigheder samtidig havde udsendt et brev til alle danske minkavlere om, at dette skulle være fuldført senest 16. november.

Tidligere har B.T. beskrevet, hvordan stabschef Martin Justesen har slettet sms'er sendt i perioden.

De slettede sms'er er en korrespondance mellem Statsministeriets stabschef, Martin Justesen, og daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) særlige rådgiver, Søren Andersen.

Sms-korrespondancen fandt sted 10. november sidste år, hvor regeringen havde beordret alle mink i Danmark aflivet på grund af frygt for smitte med muteret coronavirus.

Der var imidlertid ikke lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, da nogle minkbesætninger befandt sig uden for de såkaldte sikkerhedszoner - altså langt væk fra smittede minkfarme.

Korrespondancen blev slettet fra Martin Justesens mobiltelefon, fordi den ifølge Statsministeriet var sat op til at slette beskeder efter en bestemt periode.

Vil genskabe sms'er
Minkkommissionen ønsker, at slettede sms'er fra minksagen skal gendannes, oplyser Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup, til B.T.

Ifølge B.T ønsker Minkkommissionen at få genskabt sms'er fra perioden 1. september til ultimo december sidste år fra Martin Justesens telefon.

Minksagen endte med at koste Mogens Jensen posten som fødevareminister, men søgelyset er siden blevet rettet mod regeringens absolutte top, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun skal senere i år afhøres af Minkkommissionen. Det samme skal Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Ekstra Bladet har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Minkkommissionen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar i Statsministeriet til de slettede sms'er på Barbara Bertelsens telefon.

Det vil vi gerne vide

Ekstra Bladet har stillet følgende spørgsmål til Minkkommissionen:

- Har kommissionen fået oplysninger om slettede sms’er af relevans på Barbara Bertelsens telefon?

- Eventuelt hvornår kommissionen vidste, at der var slettede sms’er af relevans på Barbara Bertelsens telefon?

- Eventuelt hvornår sms’erne blev slettet ifølge kommissionens oplysninger?

- Eventuelt om kommissionen ved, hvem der har slettet sms’erne af relevans?

 

- Er det korrekt, at de omtalte sms’er i denne artikel er fremkommet fra Henrik Studsgaards telefon?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/mink-sagen-eksploderer-alle-de-vilde-smser/8923193

 

- Hvornår vidste kommissionen, at Martin Justesen havde slettet sms’er om forløbet?

- Hvordan kom det til kommissionens kendskab?

- Er det korrekt, at kommissionen er i gang med at se nærmere på, hvorvidt sms’erne kan genskabes?

https://www.bt.dk/samfund/minkkommission-vil-have-smser-fra-mette-frederiksens-spindoktor-genskabt

 

- Er kommissionen bekendt med andre embedsmænd med relevans for sagen, hvor der er slettet sms’er på deres telefoner?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør meget mere om de slettede sms'er og Minkkommissionen i dagens udgave af podcasten 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers