Medie om Nordkorea: Donald Trump 'tigger' om en atomkrig

Udenrigsministeriet i Nordkorea beskylder ifølge CNN nu USA for livsfarlig gambling med den koreanske halvø

Analytiker i international sikkerhed Steen Kjærgaard fortæller her om Nordkorea, deres atomprogram og forholdet til USA

Donald Trump og hele hans administration har sat gang i en proces, der snart kan ende med en atomkrig.

Det er ifølge CNN meldingen lørdag fra udenrigsministeriet i Nordkorea, der mener, at USA nærmest tigger om en konfrontation og kalder Trump for 'en atomar dæmon'.

Nordkorea mener, at amerikanerne er i gang med en livsfarlig gambling med den koreanske halvø.

Se også: Hawaii frygter atomangreb: Fredag blev sirenerne testet

Fælles øvelse på mandag
Det er langt fra første gang, at koreanerne udsender sådanne retoriske erklæringer. Tidligere har styret blandt andet kaldt Trump en hund og senil oldning.

Kommentaren kommer da også kort før en fælles øvelse, som USA mandag gennemfører med Sydkorea. Der er nemlig lige nu iskold luft mellem parterne, efter at det isolerede styre onsdag testede endnu et ballistisk missil, skriver Ritzau.

Det nordkoreanske regime oplyste efter affyringen, at det nu er i stand til at ramme hele det amerikanske fastland med sine missiler og betragter nu sig selv om en atommagt.

Se også: FN-ambassadør: Nordkorea ville blive udslettet i krig

Det fik efterfølgende USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, til at true Nordkorea under et møde i FN's Sikkerhedsråd.

- Hvis der bliver krig, så vær ikke i tvivl om, at det nordkoreanske regime vil blive totalt udslettet, sagde Haley ifølge Ritzau.

205 kommentarer
Vis kommentarer