Medie: Trump overvejer at købe Grønland

Den amerikanske præsident leger med tanken om at købe verdens største ø

USA's præsident, Donald Trump. Foto: Nicholas Kamm / AFP
USA's præsident, Donald Trump. Foto: Nicholas Kamm / AFP

USA's præsident, Donald Trump, overvejer angiveligt at købe Grønland, oplyser anonyme kilder til Wall Street Journal.

Trump skal gentagne gange over for sine rådgivere have luftet tanken om, at USA køber verdens største ø, der råder over enorme resurser og har stor geopolitisk betydning.

Trump skal angiveligt have bedt sine rådgivere og embedsmænd om at undersøge sagen.

Mens nogle af rådgiverne har støttet ham, har andre affejet ideen som drømmeri, der aldrig kan blive til virkelighed.

Wall Street Journal har uden held forsøgt at få kommentar fra Det Hvide Hus, det danske kongehus og den danske ambassade i Washington.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

USA's tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, synes ikke om ideen.

- Åh, kære gud! Som en der elsker Grønland, jeg har været der ni gange og elsker befolkningen, dette er en komplet og total katastrofe, skriver Gifford på Twitter.

Det er uklart, hvor langt Trump vil gå med ideen, men det vil ikke være første gang, at en amerikansk præsident forsøger at købe Grønland.

I 1946 tilbød USA at betale 100 millioner dollar for Grønland, efter først at have flirtet med tanken om at bytte et landområde i Alaska for Grønland, skriver Associated Press.

Arktis på dagsordenen
Der bor 56.000 mennesker på Grønland, og historien melder intet om, hvordan de ser på muligheden for at blive opkøbt af Donald Trump.

Trump besøger Danmark på et officielt statsbesøg 2.-3. september, og det ventes, at Arktis kommer på dagsordenen.

Statsminister Mette Frederiksen besøger i øvrigt Grønland på søndag, hvor hun blandt andet mødes med Kim Kielsen, formand for det grønlandske landsstyre.

Grønland, som blev koloniseret af Danmark i 1720'erne, har siden 2009 haft selvstyre i rigsfællesskab med Danmark.

611 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere