I Danmark har vi efterhånden lige så mange politiske partier, som vi har svin i landbruget.
Men sådan er det ikke i USA, hvor Demokraterne og Republikanerne sidder på det meste, men det kan måske ændre sig nu.
Ifølge The Wall Street Journal arbejder afgående præsident Donald Trump lige nu på at skabe et nyt parti.
En form for Lars Løkke-manøvre bare på amerikansk.
Avisen skriver på baggrund af oplysninger fra anonyme kilder tæt på Donald Trump, at han lige nu taler med interessante personer og sponsorer om at starte et parti, der skal have navnet Patriotic Party.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Dømt til 835 års fængsel: Nu er han fri
Stikpille til Trump: 'Tyrannens æra er forbi'
Lang vej
De beskriver dog samtidig, at det er uvist, hvor seriøs Donald Trump er, da det vil kræve enorme resurser og tid at få stablet på benene. Historisk set er det aldrig lykkedes for et tredje politisk parti for alvor at få fodfæste i USA.
I øjeblikket er The Libertarian Party det tredjestørste parti, men de fik kun 1,1 procent af stemmerne i 2020.
Årsagen til Donald Trumps nye tanke skulle efter sigende være, at han efterhånden har mistet opbakningen hos Republikanerne. Et parti, han ellers har siddet tungt på siden valget i 2016.
Angrebet på Kongressen 6. januar, som Donald Trump får en del af skylden for, er dog blevet for meget for Republikanerne. Tirsdag sagde den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, at Trump var skyld i det fatale stormløb.