'Det er ikke til at tro, hvad disse forfærdelige mennesker vil gøre og sige. De er ude på at ødelægge ham og påvirke hans meninger, men de spillede spillet dårligt. De burde blive sagsøgt.'.
Sådan ser Donald Trumps seneste raserianfald mod New York Times ud, efter en række historier med anklager mod højesteretsdommer Brett Kavanaugh.
Hele sagen startede, da der i weekenden blev udgivet en historie, hvor mediet gennemgik anklager fra sidste år fra en kvinde ved navn Deborah Ramirez mod den amerikanske højesteretsdommer.
Kvinden påstår, at Kavanaugh har svunget sin penis foran hendes ansigt til en fest på universitet Yale, da de begge var studerende. Derudover er der beskrevet en anden episode fra en unavngiven kilde, der oplyser, at Kavanaugh har blottet sig selv til en fest over for en anden kvindelig studerende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Engell: Professionelt af Mette F.
Og det skabt ballade. Flere parter mente, at det nu var tid til en undersøgelse af Trumps højesteretsdommer, men så måtte New York Times krybe til korset.
Mediegiganten kunne efterfølgende oplyse, at den unavngivne medstuderende havde nægtet at lade sig interviewe, og at hendes venner skulle have sagt, at hun har udtalt, at hun ikke kan huske episoden.
Men det havde de bare glemt at få med i den første udgave af deres historie, og så måtte en rasende Trump til tasterne.
Efterfølgende har New York Times måtte publicere en artikel, hvor redaktør Jams Dao besvarer læsernes mange spørgsmål om den uheldige forglemmelse.
Brett Kavanaugh har nægtet sig skyldig i anklagerne.