Medier: Toppolitikere i Labour vil trække sig i protest

Labour-partiets skyggesundhedsminister er gået af og flere overvejer ifølge BBC det samme for at presse Corbyn.

Foto: AP
Foto: AP

Uroen i det britiske arbejderparti, Labour, fortsætter i kølvandet af torsdagens EU-afstemning, der resulterede i, at Storbritannien forlader EU.

Lederen af det britiske Labour-parti, Jeremy Corbyn, har afskediget partiets skyggeudenrigsminister, Hilary Benn.

I kølvandet på fyringen melder flere medlemmer i Labours skyggekabinet ifølge BBC, at de er så utilfredse med Corbyn, at de er parate til at trække sig.

Søndag er Labour-partiets skyggesundhedsminister, Heidi Alexander, trådt tilbage, fordi også hun ønsker en ny leder af partiet.

BBC erfarer, at op mod halvdelen af medlemmerne i partiets skyggekabinet er parate til at træde tilbage i forsøget på at tvinge Corbyn til at gå af.

Corbyn, der er tilhænger af EU, er blevet kritiseret for sin indsats under valgkampen og dermed indirekte beskyldt for at være medansvarlig for det overraskende udfald af afstemningen.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere