Donald Trumps folk var i forbindelse med præsidentvalgkamp i 2016 gentagne gange i tæt kontakt med højtstående russiske efterretningsagenter.
Det oplyser fire nuværende og tidligere amerikanske embedsmænd til The New York Times og CNN tidligt onsdag morgen dansk tid.
Amerikanske efterretningstjenester opsnappede kommunikationen omkring samme tidspunkt, som de fandt beviser for, at Rusland forsøgte at påvirke præsidentvalget ved at hacke Demokraternes Nationale Komité (DNC).
Det fortæller tre af de fire embedsmænd til avisen.
Efter sigende var blev både Donald Trump og Barack Obama briefet om, hvad der var foregået. Hovedpersonen selv har ikke selv reageret på historien, men blandt andre CNN har bedt Det Hvide Hus om en kommentar.
Talte varmt om Putin
De amerikanske myndigheder og efterretningstjenester forsøgte herefter at finde ud af, om Donald Trumps kampagnemedarbejdere i al hemmelighed samarbejdede med russerne om hackingen eller andre bestræbelser på at påvirke valget.
Ifølge embedsmændene er der dog indtil videre ikke fundet beviser for et sådant samarbejde.
Årsagen, til at de opsnappede samtaler alarmerede de amerikanske efterretningsmyndigheder, var til dels mængden af den kontakt, der foregik, ligesom at Donald Trump talte varmt om den russiske præsident, Vladimir Putin.
På et tidspunkt sidste sommer sagde Trump blandt andet, at han håbede, at russiske efterretningsfolk havde stjålet demokraten Hillary Clintons e-mails og ville offentliggøre dem.
Aflytningen gjaldt ifølge de amerikanske embedsmænd ikke kun medarbejdere i Trumps valgkamp. Den gjaldt også andre af Trumps ansatte.
Trump strammer tonen over for Putin
Rusland tester Donald Trump med misiloprustning
Blandt de rådgivere, de amerikanske efterretningstjenester reagerede på, var ifølge de fire embedsmænd Paul Manafort.
Han var Trumps kampagnechef frem til august 2016, hvor han gik af efter at være blevet kørt ud på et sidespor.
Manafort har tidligere været rådgiver for Viktor Janukovitj, den Rusland-venlige tidligere præsident i Ukraine.
Paul Manafort afviser beskyldningerne over for The New York Times.
Efter Trumps trussel: Nu kræver de penge af Danmark
Mexico klar med hævn mod Trump
På den russiske side omfattede kontakten ifølge embedsmændene også medlemmer af den russiske regering uden for efterretningstjenesterne.
De fire embedsmænd, som avisen har talt med, udtaler sig alle på betingelse af anonymitet, fordi den igangværende undersøgelse af sagen er fortrolig.