Melania Trump har bedt sin mand lægge telefonen fra sig

Den amerikanske præsidentfrue fortæller, at hun ikke altid er enig med sin mand og hans meldinger på Twitter

Foto: AP
Foto: AP

Smilende til fotograferne ved et af verdens mest populære turiststeder, pyramiderne ved Egyptens hovedstad, Kairo, har Melania Trump lørdag afsluttet en uge lang rundrejse på det afrikanske kontinent.

Hun har været langt fra den politiske tumult i sit hjemland, hvor der har været fokus på høringer i Senatet om Brett Kavanaugh, kandidat til at blive højesteretsdommer.

Ved pyramiderne fik pressen også lejlighed til at stille nogle spørgsmål til Melania Trump.

Hun fortæller blandt andet, at hun ikke altid er enig i det, hendes mand, præsident Donald Trump, skriver på sociale medie Twitter. Hun siger også, at hun flere gange har bedt ham om at lægge telefonen fra sig.

- Jeg er ikke altid enig i hans tweets. Og det fortæller jeg ham. Jeg giver ham min ærlige mening og mine ærlige råd.

- Og nogle gange lytter han, og nogle gange gør han ikke. Men jeg har min egen stemme og mine egne meninger, og det er meget vigtigt for mig, at jeg udtrykker, hvad jeg føler, siger hun ifølge AP.

Foto: AP
Foto: AP
 

Kavanaugh er af flere kvinder blevet beskyldt for sexovergreb, hvilket har været centrum i høringer i Senatet, mens Melania Trump har været i Ghana, Malawi, Kenya og til sidst Egypten.

Hun siger, at Kavanaugh, der er indstillet til dommer i højesteret af præsident Trump, 'er højt kvalificeret' til posten.

Hun siger også, at hun er glad for, at både Kavanaugh og Christine Blasey Ford, der har beskyldt Kavanaugh for sexovergreb i begyndelsen af 1980'erne, blev hørt i Senatet.

Foto: AP
Foto: AP
 

Ved pyramiderne blev præsidentfruen spurgt, om hun tror på det, som Ford sagde i Senatet om Kavanaugh.

Præsidentfruen indikerede, at hun ikke ville svare direkte.

- Jeg tror, at alle ofrene, de må.....vi må hjælpe alle ofrene, uanset hvordan de er blevet misbrugt. Men jeg er imod enhver form for misbrug eller vold, siger Melania Trump.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tidligere på sin Afrika-tour blev den gode Melania noget overrasket, da hun prøvede at klappe en elefant (Video: AP)

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere