Meldt henrettet: Nu dukker mærkværdigt billede op

En sydkoreansk avis skrev for to dage siden, at en diplomat var blevet henrettet og en anden var sendt i arbejdslejr, men nu er et mystisk billedet dukket op. Forvirringen er total

Her er det afslørende billede, der efter sigende viser Kim Yong Chol få meter fra Kim Jong-un. Også selv om meldingerne var, at chefrådgiveren var sendt i arbejdslejr.
Her er det afslørende billede, der efter sigende viser Kim Yong Chol få meter fra Kim Jong-un. Også selv om meldingerne var, at chefrådgiveren var sendt i arbejdslejr.

Er Kim Hyok Chol død eller levende?

Først meldte den statsejede nordkoreanske avis Rodong Sinmun ud, at Nordkoreas udsending til USA og en af Kim Jong-uns nærmeste rådgivere i forbindelse med topmødet med USA var blevet henrettet.

Derudover skrev mediet, at chefrådgiveren, Kim Yong Chol, var blevet sendt i arbejdslejr for sin rolle i det mislykkede topmøde.

Den udgave blev bekræftet i sydkoreanske Chosun Ilbo, der skrev, at han var blevet skudt i en lufthavn i marts.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kim Hyok Chol blev meldt henrettet i sydkoreanske medier, men nu lyder meldingerne på, at han stadig lever. Foto: Reuters
Kim Hyok Chol blev meldt henrettet i sydkoreanske medier, men nu lyder meldingerne på, at han stadig lever. Foto: Reuters
 

Samtidig beskrev de, at årsagen til henrettelsen var, at forhandlingerne med USA var brudt sammen.

Historien er skrevet af en nordkoreansk afhopper, der henviser til en anonym kilde i Nordkorea. Normalt er Chosun Ilbo et troværdigt medie, og det fik USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, til at sige, at de ville undersøge sagen nærmere.

Men nu er det mærkværdige billede dukket op. Det skriver flere medier heriblandt CNN.

Billedet viser Kim Yong Chol få meter fra Kim Jong-un søndag aften, og det ville næppe ske, hvis han var blevet sendt i skammekrogen.

Samtidig skriver CNN, at deres kilder fortæller, at nyheden om Kim Yong Chol og Kim Hyok Chol var falsk. Historien blev citeret i adskillige medier verden rundt, men nu tyder meget på, at det hele var forkert. Det er dog stadig ikke bekræftet, om hvorvidt Kim Hyok Chol er død eller levende.

Den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, sammen med vicepræsident i Koreas Arbejderparti, Kim Yong Chol. Foto: Ritzau Scanpix
Den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, sammen med vicepræsident i Koreas Arbejderparti, Kim Yong Chol. Foto: Ritzau Scanpix
 

119 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere