Mens Amazonas brænder: Præsident tager på comedy-klub

Regeringer og miljøorganisationer har slået alarm over situationen i Brasilien. Samtidig tager landets præsident ud og ser stand-up

Mens verdens største regnskov, Amazonas, står i flammer, og verdens øjne er rettet mod Brasilien, går landets præsident på comedy-klub.

Således kunne fans til den berømte, højreorienterede, brasilianske komiker Jonathan Nemer fredag finde præsident Jair Bolsonaro blandt publikum til aftenens show.

Det skriver avisen O Estado de S Paulo ifølge The Guardian.

- Stand-up i Brasília er altid en succes, altid udsolgt, men i dag har vi en helt speciel gæst... Bolsonaro!, kan man høre Jonathan Nemer sige i en video på Instagram.

Komikeren har også lagt et billede af Jair Bolsonaro og hans hustru på sin profil, der følges af 1,3 millioner mennesker.

Samtidig med showet kunne millioner af brasilianere se præsidenten i en tv-transmitteret tale. Her beroligede Bolsonaro nationen og fortalte, at den brændende regnskov ikke er usædvanlig, samtidig med at han fortalte, at han var klar til at sætte hæren ind.

Det er dog langtfra alle, der tager skovbrandene i Amazonas med samme ophøjede ro som den brasilianske præsident.

Regeringer og miljøorganisationer har slået alarm forud for weekendens G7-topmøde i den sydfranske by Biarritz..

Fredag lagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Irlands premierminister, Leo Varadkar, yderligere pres på den brasilianske præsident.

Begge truer med at blokere en stor frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur, hvis ikke Bolsonaro tager skridt til at beskytte Amazonas.

Præsident Jair Bolsonaro har efter massivt pres givet tilladelse til, at militæret sættes ind for at hjælpe med at bekæmpe det rekordhøje antal brande, der æder løs af verdens største regnskov. Foto: Ritzau/Scanpix. Samfund - 24. aug. 2019 - kl. 18:47 Tusinder af soldater kan sættes ind mod skovbrande

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har støttet opfordringer til at sætte fokus på Amazonas under det forestående G7-topmøde.

Under præsident Jair Bolsonaro har store jordejere fået tilladelser til omfattende fældning af regnskoven. Amazonlandet har også været ramt af mystiske skovbrande, som Bolsonaro senest har givet miljøorganisationer skylden for.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere