Merkel frygter svær brobygning i budgetstrid i EU

Der er stadig udfordringer i forhandlinger om EU's næste langtidsbudget trods konstruktivt møde, siger Merkel

Den tyske forbundskansler Angela Merkel har fredag været til videotopmøde med sine EU-kollegaer om EU's næste langsigtede budget. EU's stats- og regeringschefer vil mødes fysisk til møde igen i juli, hvor Merkel håber, at landene kan nå tættere på hinanden. (Arkivfoto) Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Den tyske forbundskansler Angela Merkel har fredag været til videotopmøde med sine EU-kollegaer om EU's næste langsigtede budget. EU's stats- og regeringschefer vil mødes fysisk til møde igen i juli, hvor Merkel håber, at landene kan nå tættere på hinanden. (Arkivfoto) Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix

I den kommende tid bliver det nødvendigt, at EU-landene bøjer sig mod hinanden for at nå en aftale om EU's næste langtidsbudget og en genopretningsfond efter coronakrisen.

Men det ser stadig svært ud. Det siger den tyske forbundskansler Angela Merkel efter et digitalt topmøde med EU's stats- og regeringschefer fredag.

- Alle sagde, hvad de synes, er positivt (ved EU-Kommissionens forslag red.) og nævnte naturligvis også kritikpunkter.

- Det var tydeligt, at vi ikke ville nå et resultat i dag. Der er stor afstand på flere punkter og mange spørgsmål, siger hun.

Mødet fredag var ifølge Merkel konstruktivt, og hun er tilfreds med 'grundarkitekturen' i EU-Kommissionens forslag til en genopretningsfond.

Men der mangler stadig svar på nogle spørgsmål i relation til fonden.

Det handler blandt andet om grundlaget for beregninger af, hvor stor en andel af genopretningsfonden de enkelte medlemslande skal have.

- Mange medlemslande spurgte: Er den database, som tallene henviser til, korrekt?

- Det drejer sig alt for meget om arbejdsmarkedstallene for årene 2015-2019. Er dette det rette parameter at vurdere tilskud for de enkelte medlemslande?

- Jeg har også udtrykt min tvivl om, hvorvidt dette er det eneste, som skal være afgørende tal, siger Angela Merkel.

EU-Kommissionen har foreslået et forhøjet EU-budget på 1100 milliarder euro svarende til 8200 milliarder kroner.

I tillæg til budgetforslaget ønsker EU-Kommissionen en genopretningsfond på 750 milliarder euro.

To tredjedele - cirka 500 milliarder euro - skal gives til medlemslande som støtte. Den sidste tredjedel som lån.

Fonden skal finansieres, ved at EU-Kommissionen låner penge på vegne af EU-landene på de finansielle markeder ved at udstede obligationer.

EU-landene er ifølge Merkel enige om, at det er en god finansieringsmodel.

- Ingen har sat spørgsmålstegn ved princippet om, at EU-Kommissionen skal låne penge på markedet, siger hun.

Angela Merkel har slået fast, at hun gerne ser, at der lander en aftale om det næste langsigtede budget og EU's genopretningsfond inden sommerferien.

Det er den franske præsident Emmanuel Macron enig i. Han ønsker at bevare 'momentum' og sikre en aftale så snart som muligt.

Fælles krav for Frankrig og Tyskland er størrelsen på genopretningsfonden.

Det er 'topprioritet' for landene, at 500 milliarder euro af fonden bliver givet i støtte til medlemslande.

EU's stats- og regeringschefer skal mødes til fysisk topmøde om EU-budgettet og fond i midten af juli, lyder det fra EU-præsident Charles Michel fredag.

FAKTA: Den flerårige finansielle ramme sætter kursen for EU

Hvert syvende år bliver der i EU forhandlet om et langsigtet budget kaldt den flerårige finansielle ramme (MFF).

Det sætter et loft for, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge om året - og på hvilke politiske områder.

Ud over den flerårige finansielle ramme forhandler EU også et årligt budget på plads hvert år.

Fredag mødes EU's stats- og regeringschefer til digitalt topmøde for at diskutere det næste langsigtede budget for 2021-2027.

På grund af coronakrisen har EU-Kommissionen foreslået en genopretningsfond som tillæg til EU-budgettet. Den skal hjælpe EU-lande med at rejse sig efter coronakrisen.

Sådan bliver den flerårige finansielle ramme til:

* EU's flerårige finansielle ramme bliver besluttet, ved at EU-Kommissionen - før den igangværende ramme udløber - kommer med et budgetforslag.

* EU-Kommissionen spillede i maj 2018 ud med et forslag på 1,11 procent af bruttonationalindkomsten (bni) for rammen 2021 til 2027. Størrelsen af EU-budgettet opgøres som en procentdel af EU's bni.

* På grund af coronakrisen ønsker EU-Kommissionen et forhøjet EU-budget, og derfor kom den i maj med et nyt forslag til budgettet på 1100 milliarder euro svarende til 8200 milliarder kroner.

* I tillæg til det langsigtede budget foreslår EU-Kommissionen ekstraordinært en genopretningsfond på 750 milliarder euro, hvoraf to tredjedele skal gives som støtte til EU-lande. Den sidste tredjedel skal gives som lån.

* EU-Kommissionens forslag danner grundlag for videre forhandlinger med EU-Parlamentet og EU-landene.

* Det kræver enstemmighed blandt medlemslandene, før et nyt budget kan vedtages.

* EU-Parlamentet skal ved afstemning godkende budgetrammen.

* Parlamentet har spillet ud med et budgetforslag på 1,30 procent af bni til den næste flerårige finansielle ramme.

* En af grundene til at EU har en flerårig finansiel ramme sammen med et årligt budget, er, at det skaber forudsigelighed og dermed effektivitet for de projekter, som EU ønsker at finansiere.

Det årlige budget bliver fastsat hvert år efter forhandlinger:

* De årlige budgetter skal passes ind under de beløbslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

* Samtidigt sikrer det årlige budget, at der er balance mellem EU's årlige udgifter og indtægter.

* EU-Kommissionen fremlægger også til årsbudgettet et budgetforslag.

* Det årlige EU-budget skal vedtages af EU-landene og EU-Parlamentet på lige fod.

* Først vedtager EU-landene en holdning til EU-Kommissionens forslag, hvorefter EU-Parlamentet kan vedtage ændringer.

Kilder: Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

FAKTA: EU-Kommissionen vil genoprette EU med 1850 milliarder euro

Fredag er EU's stats- og regeringschefer til digitalt topmøde for at diskutere rammen for EU's næste langsigtede budget for 2021-2027.

De diskuterer også en genopretningsfond, som en del af den genopretningspakke, der skal hjælpe EU på fode efter coronapandemien.

I maj 2018 kom EU-Kommissionen med et udspil til det næste langsigtede budget, men på grund af coronakrisen præsenterede den et nyt og revideret udspil 27. maj i år.

Her foreslår EU-Kommissionen et højere langsigtet EU-budget og en genopretningsfond til de kriseramte europæiske økonomier:

* Rammen for det næste syvårige budget ønsker EU-Kommissionen at forhøje, så det er 1100 milliarder euro svarende til 8200 milliarder kroner.

* I forslaget fra 2018 ville EU-Kommissionen afskaffe de såkaldte rabatter, som nogle EU-lande har på det nationale bidrag til EU-budgettet herunder Danmark.

* EU-Kommissionen ønsker stadig en udfasning af rabatterne, men det skal gøres over en meget længere periode end oprindelig planlagt.

* I tillæg til det langsigtede budget foreslår EU-Kommissionen en genopretningsfond kaldet 'Next Generation EU' på 750 milliardarder euro svarende til 5600 milliarder kroner.

* To tredjedele af fonden – cirka 500 milliarder euro – skal gives i direkte støtte til medlemslandene. Den sidste tredjedel skal gives som lån.

* Fonden skal finansieres, ved at EU-Kommissionen låner penge på vegne af EU-landene på de finansielle markeder ved at udstede obligationer.

* Det betyder, at medlemslandene kan låne penge på favorable vilkår og nyde godt af EU's kreditværdighed og forholdsvis lave renter, når de skal bruge penge til at genoprette økonomien.

* De lånte penge skal tilbagebetales over fremtidige EU-budgetter i perioden 2027-2058. Og det er de enkelte medlemslande, som betaler det beløb tilbage, landet har lånt.

* EU-Kommissionen vil også fremme tilbagebetalingen og lette presset på EU-landenes nationale budgetter ved at hæve loftet for egne indtægter med 0,6 procentpoint.

* Forøgelsen på 0,6 procentpoint vil være tidsbegrænset og kun blive anvendt i forbindelse med genopretningen efter coronapandemien.

Det vil udløbe, når alle lån er tilbagebetalt, og der ikke længere er nogen gæld.

* Loftet for egne indtægter fastsætter, hvilket beløb EU-Kommissionen højst må opkræve fra medlemslandene i et givent år til at finansiere udgifter.

*EU’s egne indtægter består blandt andet af bidrag fra medlemslandene baseret på eksempelvis toldindtægter og afgifter, som samhandel med tredjelande giver landet i indtægt.

* Det skal godkendes af alle medlemslande, hvis loftet for egne indtægter skal hæves.

* EU-Kommissionen foreslog i 2018 nye egne indtægter. Det forslag gælder stadig og består blandt andet i et nationalt bidrag baseret på affald fra ikke-genanvendt plastemballage.

* EU-Kommissionen vil komme med forslag til flere nye egne indtægter på et senere tidspunkt i det næste langsigtede budget for 2021-2027.

Kilder: EU-Kommissionen

21 kommentarer
Vis kommentarer