Annonce:
Annonce:

Merkel om EU-topmøde: Ingen samlet flygtningeaftale

Kaos og sammenbrud truer EU: Den hårdt pressede tyske kansler, Angela Merkel, vil forsøge at lande et kludetæppe af aftaler, der kan skaffe hende ro på hjemmefronten, hvor søsterpartiet CSU er klar til at vælte hendes regering

Angela Merkel har fået frist til udgangen af denne måned til at finde en europæiske løsning på det altoverskyggende problem med flygtninge og migranter, der søger mod Europa. Foto: AP/Michael Sohn
Angela Merkel har fået frist til udgangen af denne måned til at finde en europæiske løsning på det altoverskyggende problem med flygtninge og migranter, der søger mod Europa. Foto: AP/Michael Sohn
Annonce:
Følg Politik

EU-landene kan glemme alt om at overholde deres egen deadline for en omfattende reform af EU's asylsamarbejde på topmødet i næste uge.

Det siger den den hårdt pressede tyske forbundskansler, Angela Merkel, søndag ved ankomsten til et minitopmøde i Bruxelles, hvor også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager.

- Vi ved, at Det Europæiske Råd (topmødet, red.) desværre ikke vil få en samlet løsning på migrationsproblemet. Det er derfor, at der vil være bilaterale og trilaterale aftaler. Hvordan kan vi hjælpe hinanden, uden altid at vente på alle 28 medlemmer, men tænke på, hvad der er vigtigt for hvem, siger Merkel, der på hjemmefronten er truet med en sprængning af hendes blot få måneder gamle regering.

Annonce:

Det er først og fremmest alle forslag om tvungen omfordeling af flygtninge i EU, der forhindrer en reform af asylsamarbejdet.

Netop det forslag splitter EU-landene allermest, og ikke mindst en række østeuropæiske lande er lodret imod. Derfor har de såkaldte Visegrad-lande; Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet valgt at boykotte minitopmødet.

Et af de helt afgørende lande i flygtningespørgsmålet er Italien, som også truede med at blive væk fra Bruxelles. Landets nye indvandringskritiske regering var blevet rasende over et udkast til en aftaletekst, som tog mere hensyn til landene længere oppe i Europa end frontlinjelandene langs Middelhavet.  

Derfor måtte Angela Merkel garantere, at minitopmødet ikke ville drage skriftlige konklusioner - og derefter valgte den italienske regeringsleder, Giuseppe Conte, alligevel at rejse til Bruxelles søndag.

Danmark kan godt tage 2500 kvoteflygtninge

Annonce:

Løkke: Grænserne skal styrkes
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over, at der er kommet mere fokus i EU på at gribe ind, før migranterne når frem til Europa, i stedet for på at fordele dem imellem sig.

- Og vi får det ikke løst i Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi får det løst ved at have nogle sikre grænser og et differentieret tæt samarbejde med de lande, hvorfra de økonomiske migranter kommer, så de slet ikke når Europa, siger han.

For at lette presset på EU-landene har Danmark og Østrig foreslået et europæisk pilotprojekt i form af et udrejsecenter i Ukraine.

Han har tidligere sagt, at sådan et center skal ligge i et land, der ikke står øverst på migranternes ønskeseddel.

I et udkast til konklusioner på EU-topmødet i den kommende uge bliver der desuden lagt op til at etablere regionale modtagecentre.

Flere EU-ledere peger søndag på, at disse centre blandt andet kan ligge i Nordafrika og modtage migranter, der bliver reddet på Middelhavet.

Annonce:

- Sådan nogle centre skal sørge for en hurtig vurdering for at skelne mellem økonomiske migranter og dem, der har brug for international beskyttelse, hedder det i udkastet.

Hensigten er at fjerne incitamentet til at sejle ud fra Nordafrika for at nå over havet og få fodfæste i Europa.

Skal redde Merkels regering
Minitopmødet søndag skal forberede det egentlige EU-topmøde fire dage senere.

Det er indkaldt af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fordi et internt tysk opgør om migration truer med at vælte Merkels regering.

Angla Merkels bayerske søsterparti CSU truer nemlig med at lukke Tysklands grænser for asylansøgere, som allerede er registreret i andre EU-lande. Den tyske indenrigsminister og CSU-leder, Horst Seehofer, vil afvise asylansøgere ved grænsen, hvis de allerede er registreret i et andet EU-land.

Det er Merkel dog imod, fordi hun frygter, at det vil udløse en kædereaktion af grænselukninger i hele EU. Dermed vil Schengen-samarbejdet med åbne grænser i EU kollapse.

CSU har givet Merkel en frist indtil udgangen af juni til at skaffe en europæisk løsning på problemet med millioner af flygtninge og migranter, der ønsker at søge mod slaraffenlandet Europa.

Merkel har derfor akut behov for hurtige løsninger, der kan lette presset på Tyskland.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: