Annonce:
Annonce:

Merkel: Tyrkiet bliver aldrig EU-medlem

Merkel vil drøfte muligheden for at afslutte forhandlinger om tyrkisk medlemskab med EU-kolleger, siger hun

Annonce:
Følg Politik

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kan ikke se Tyrkiet som et fremtidigt medlem af EU.

Det siger hun under en valgdebat på tv med lederen af det socialdemokratiske SPD, Martin Schulz.

- Jeg kan ikke se, at de nogensinde skulle blive medlemmer, og jeg har aldrig troet, at det vil ske, siger Merkel.

Hendes kommentar var et svar på, at Schulz havde fastslået, at han vil have afbrudt forhandlingerne med Tyrkiet om EU-medlemskab.

- Når jeg bliver kansler, vil jeg afbryde EU's forhandlinger om medlemskab med Tyrkiet, siger den 61-årige SPD-leder, der har en fortid som formand for Europa-Parlamentet.

Merkel understreger, at det ikke er Tysklands beslutning at tage alene, men at hun vil tale med sine kolleger i EU for at se "om vi kan afslutte disse medlemskabsforhandlinger", siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

Forbundskanslerens strammede kurs over for Tyrkiet kommer, efter at Tyrkiet i løbet af den forgange uge har anholdt yderligere to tyske statsborgere.

De er anholdt af "politiske årsager". Sagerne har yderligere forværret forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet, som i forvejen var anspændt, efter Merkel og hendes regering har kritiseret Tyrkiets udrensning efter sidste års fejlslagne kupforsøg.

- Ingen tysk statsborger kan længere rejse til Tyrkiet på sikker vis, siger Schulz ifølge Reuters med henvisning til, at 12 tyske statsborgere er blevet tilbageholdt af tyrkiske myndigheder i løbet af de seneste måneder.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har yderligere forsuret forholdet til Berlin, efter han opfordrede tyrkere i Tyskland til at stemme imod Merkels regering ved valget 24. september.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: